Kommisionsmøde 20-11-2023

Luk alle
Åben alle

1: Priskatalog 2024

Resume
En gang årligt revideres priskataloget for Brand & Redning MidtVest. Priserne i
nuværende priskatalog fremskrives i udgangspunktet med afsæt i seneste opgjorte prisog lønskøn fra KL.
Sagsfremstilling
Priskataloget er revideret og er fremskrevet med seneste KL´s pris og lønskøn fra juni
2023. Der er taget afsæt i reguleringsprocenten for løn og priser i alt, svarende til 4,1%
på de enkelte poster.
Beredskabsdirektøren indstiller,
at priskataloget for 2024 godkendes
Beslutning
Godkendt

2: Vandforsyningsstrategi

Resume
På seneste møde blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en nærmere definition af,
hvor der skal være placeret brandhaner i fremtiden.
I vandforsyningsstrategien, som blev præsenteret på seneste møde, er der derfor nu
tilføjet definitioner på de bygningstyper, der danner grundlag for brandhanernes
placering.
Sagsfremstilling
Vandforsyningsstrategien er således klar til endelig godkendelse. Der er tilføjet
definitioner på bygningskategorierne, som er i overensstemmelse med
bygningsreglementets bestemmelser. Der er således nøje sammenhæng imellem denne
vandforsyningsstrategi, og bygningsreglementets bestemmelser for anvendelse af det
pågældende byggeri.
Høj bebyggelse:
Høj bebyggelse er bygninger, hvortil det kræver redningsberedskabets brug af
automobildrejestige til redningsåbninger. Der kan tages udgangspunkt i bebyggelse, der
er højere end 12 meter eller over 3 etager over terræn. Dette forhold uagtet
bebyggelsens anvendelse.
Industri:
Bebyggelse der anvendes til lager og produktionsvirksomheder.
Institutioner:
Bebyggelse der blandt andet anvendes i relation til; undervisningsafsnit,
skolefritidsordninger, dagcentre, sygehuse/hospitaler, plejehjem, lægeklinikker,
fysioterapi klinikker, fængsler, institutioner til personer med fysiske- eller kognitive
funktionsnedsættelser, vuggestuer, børnehaver, dagcentre for ældre og lignede
anvendelse.
Erhverv:
Bebyggelse der blandt andet anvendes i relation til; kantiner, restaurationer, biografer,
selskabslokaler, idrætshaller, diskoteker, teatre, mødefaciliteter, koncertsale,
2 / 8
udstillingslokaler, butikker, hoteller, vandrehjem, kroer, garageanlæg, kirker, større
kontorafsnit og lignede anvendelse.
Boligejendomme:
Bebyggelse som boligetageejendomme, hvortil der ikke kræves redningsberedskabets
brug af automobildrejestige. Det vil sige bygningshøjder under 12 m eller under 3 etager,
samt bebyggelse i mere end 1 etage med mere end 2 lejemål/boligenheder.
Boligejendomme kan have blandet anvendelse imellem erhverv og bolig. Det kan
eksempelvis være ungdomsboliger, kollegier, kost-, efter- og højskoler.
Række-/kædehuse:
Boligbebyggelse bestående af mere end 2 boligenheder, som er sammenbygget. For
eksempel rækkehuse med mere end 2 boligenheder i både en og/eller flere etager.
Beredskabsdirektøren indstiller,
at vandforsyningsstrategien godkendes. Som besluttet på tidligere møde udarbejdes
samlet oversigt over økonomien i 2024
Beslutning
Godkendt. Placering af slangetenderne sker efter strategisk og faglig vurdering, med
henblik på opnåelse af en optimal responstid, dog således at muligheden for en robust
drift tilgodeses

3: Budgetopfølgning

Resume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 30. september 2023. Der foretages en nærmere
gennemgang af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2023 er på 53.645.671 kr. heraf 41.695.371 kr. som kommunalt tilskud.
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet, som uddybes på mødet.
Sammenfattende forventes et merforbrug på ca. 125.000 kr.
Beredskabsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

4: Status på hjemtagning

Resume
I forbindelse med beslutningen om hjemtagning af drift fra Falck 1. januar 2024, gives en
orientering om status.
Sagsfremstilling
Hjemtagningsprocessen følger i store træk implementeringsplanen.
Siden sidste møde, er de bestilte branddragter, hjelme mv. blevet leveret og står klar og
pakket til videredistribuering til stationerne. Ligeledes er øvrig bestilt udstyr ankommet,
eller på vej og er gradvist ved at blive udpakket, samlet og scannet ind i systemerne. IT
udstyr til stationerne, står ligeledes klar til distribuering, sammen med udstyr til
håndtering af urent materiel på stationerne.
Der er valgt udkaldssystem, forhandlet aftale og implementeringen er planlagt.
Der er underskrevne lejeaftaler på alle lokationer. Der er nedsat arbejdsgruppe mhp.
sammenlægning af deltid og frivillige i Ringkøbing på Birkmosevej. Samtidig er der
påbegyndt planlægning og tilretning af badeforhold på de stationer, der mangler.
Der er afholdt en række møder med repræsentanter for brandstationerne, for både egne
og Falck stationerne, og der foreligger nu udkast til fælles lokalaftaler, der er fremsendt til
organisationen mhp. tilpasningsforhandlinger og tiltrædelse af aftalerne.
Integration af egne MED/AMR udvalg med Falcks er igangsat. Første fælles møde
afholdt og næste planlagt til ultimo november.
Der er påbegyndt oprettelse af nye medarbejdere i SbSys, ODIN og løn. Alle
medarbejdere får eller har fået brev om virksomhedsoverdragelsen.
Der er inviteret til fælles arrangement for alle den 30. november, hvor overgangen
markeres.
Der er afholdt møde med forsikringsmægler og forsikringer er tilpasset pr. 1. januar.
5 / 8
Der afholdes informationsmøder lokalt på alle stationer i løbet af november måned
Beredskabsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

5: Beredskabsdirektøren orienterer

Resume
Beredskabsdirektøren orienterer om status på den daglige drift
Sagsfremstilling
- Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg
- Fælles arrangement 30. november i Herning
- Afvikling af brandsyn i 2023
- Nytårsparole afholdes 5. januar 2024 i Herning
Beredskabsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

6: Næste møde

Resume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen, afholdes mandag den 26. februar 2024 kl.
09.00 på Brandstationen, H. P. Hansens Vej 112, Herning
Beredskabsdirektøren indstiller,
at dato for næste møde godkendes
Beslutning

7: Tema fremtidens beredskab

Resume
TEMA: På dagens møde tages hul på en drøftelse forud forud for den kommende
revidering af den risikobaserede dimensionering.
Sagsfremstilling
Formålet med temadrøftelsen er at sætte fokus på nogle af de områder, der siden sidste
revidering har ændret sig så meget, at det påvirker beredskabets indsatsmuligheder og
formåen.
Brand & Redning MidtVest vurderes fortsat som et robust og funktionsdygtigt beredskab
til de dagligdagshændelser der måtte forekomme. Samtidig ses en samfundsudvikling
der kalder på opmærksomhed, således at vi også i fremtiden kan sikre forsvarlige
indsatser som påkrævet. Der dukker nye og langt mere komplekse opgaver op i hastigt
tempo. Det vil de kommende år kræve anden tilgang til opgaveløsningen og
prioriteringen.
De indsatstaktiske muligheder ændres i takt med, at eksempelvis transportbranchen
ændres, industrien bliver større og mere kompleks. En forandring der bl.a. ses ved helt
nye og ukendte risici som:
- Nye industriformer som fx PtX (dækker over teknologi, der producerer brændstoffer,
kemikalier og materialer på baggrund af grøn brint produceret ved elektrolyse), BESS
(Energy Storage Systems) mv.
- Større industrier med større oplag som biogasanlæg, risikovirksomheder mv.
- Udviklingen indenfor el/hybrid/brint på transportområdet såsom busser, færger og tog
udvikles til stadighed.
- Sikkerhedshændelser, samarbejde på tværs mellem sektorerne, indsatsmuligheder,
træning og uddannelse
- Større og højere byggerier
- Flere og større arrangementer med mange mennesker samlet
Der ses stigende behov for ændret rekrutteringsstrategi, mere uddannelse og træning
dels internt men også med samarbejdspartnere. Generelt ses en række komplekse krav
og forventninger til fremtidens beredskab, som skal prioriteres.
7 / 8
På mødet sættes fokus på nogle af disse områder med et oplæg og en kort drøftelse
efterfølgende. Der kommer oplægsholdere udefra samt internt i organisationen mhp. at
skabe et godt beslutningsgrundlag for den videre retning frem mod revidering af den
risikobaserede dimensionering i 2024
Beredskabsdirektøren indstiller,
at drøftelsen bruges som afsæt for revideringsarbejdet af den risikobaserede
dimensionering
Beslutning
Godkendt. Oplægsholderes præsentationer eftersendes