Kommisionsmøde 13-09-2023

Luk alle
Åben alle

1. Vandforsyningsstrategi

Sagsresume
Vandforsyningsbranchen har tidligere udvist bekymring for, at brandhaner udgør en forureningsrisiko
for vandforsyningen, og KL har tidligere opfordret kommunerne til at udarbejde
en plan for vedligeholdelse af aktive brandhaner og sløjfe overskydende brandhaner.
Dette har tidligere været behandlet på kommissionsmøder, hvor det blev besluttet
at udarbejde en plan for den fremtidige vandforsyning og dermed også kigge på om
der kan nedlægges brandhaner samt hvilke alternativer der kunne sættes istedet.
Denne plan ligger nu klar i udkast til videre drøftelse. Inden en evt. beslutning om nedlæggelse
af brandhaner, skal det sikres, at der på anden vis kan frembringes tilstrækkelig
vand til brandslukning. Det kan løses på forskellige måder fx i form af flere tankvogne,
større mængder slanger på køretøjer, udrykningssammensætning, uddannelse osv.
Største delen af brandhanenettet har vist sig at være i dårlig forfatning. I forbindelse
med analysen, er alle brandhaner blevet flowmålt. Det arbejde har medført en lang
række fejl og mangler, som der ligeledes skal tages stilling til.
Sagsfremstilling
Brandhaner
Brand & Redning MidtVest har kendskab til 2.142 brandhaner, som er placeret i både
landzone- og byzone og i områder med både industri, erhverv, høj bebyggelse og områder
med enfamiliehuse, rækkehuse m.v. Brandhanerne har altid været en del af, at
sikre vandforsyning til brandslukning og er historisk set opsat efter detailkrav og først i
nyere tid ændret til at kunne dimensioneres efter behovet.
Langt størstedelen af brandhanenettet er væsentlig over producentens anslåede levetid
på 40 år. En stor af brandhanerne er fra 60érne og 70érne og der har ikke tidligere været
en plan for løbende vedligehold og udskiftning.
I dag foretages en gang årligt et eftersyn og frostsikring af alle brandhaner. Der er afsat
150.000 kr. i budgettet hertil.
Idet en stor del af de nuværende brandhaner er langt over producentens forventede
levetid, ses ofte fejl efter brug. Særligt den netop genneførte flowmåling i forbindelse
med vandforsyningsstrategien viser et meget stort efterslæb med mange defekte og
fejlbehæftede brandhaner relateret til alderen på brandhanen. I alt er der registret 593
fejl og mangler efter flowmålingen.
Baseret på de fejl-/mangeltyper, som er identificeret i forbindelse med tryk- og flowmålingerne,
har Brand & Redning MidtVest estimeret et overslag på reparationsomkostninger
på i alt 1,8 mio. En række af disse omkostninger vil kunne undlades, hvis brandhanerne
nedlægges som foreslået.
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
4
Der er derfor samtidig med vandforsyningsstrategien, lavet et overslag over, hvor meget
der bør afsættes løbende for at sikre et fungerende brandhanenet i årene fremover.
Overslaget er baseret på erfaringer fra de årlige serviceeftersyn.
Baseret på de nuværende 2.200 brandhaner med en gennemsnitlig levetid på 40 år og
derved en årlig udskiftning af 55 brandhaner pr. år, bliver de årlige drift-, og vedligeholdelsesomkostninger
2,6 mio. kr.
Med dette beløb kan renoveringen af brandhanenettet påbegyndes løbende.
Hvis der i stedet ønskes en hurtigere renovering og udskiftning af brandhanenettet, vil
der anslået skulle skiftes 1.800 brandhaner her og nu. Hver brandhane vil koste ca.
30.000 at skifte, i alt en pris på 54 mio. kr.
Alternativ vandforsyning
Der er i analysen derfor kigget på alternativer til brandhanenettet med henblik på at sikre
vandforsyningen på anden vis. Analysen tager afsæt i 3 modeller hhv. førsteindsats
og hverdagshændelser, større brande samt særlige objekter. Med denne model vil 900
brandhaner kunne nedlægges.
For at sikre en tilstrækkelig vandforsyning til førsteindsats og hverdagshændelser,
bør vandforsyningsstrategien tage udgangspunkt i at sikre:
 en kontinuerlig vandforsyning på mindst 400 l/min, 10 minutter efter alarmering i
tættere bebyggende områder
 en kontinuerlig vandforsyning på mindst 400 l/min, 15 minutter efter alarmering i
spredt bebyggende områder
Ved større brande, vil vandforsyningsstrategien tage udgangspunkt i en kapacitetsopbygget
vandforsyning. Vandforsyningen skal blandt andet kunne kapacitetsopbygges
ved hjælp af:
 tilstrækkelige vandforsyningskilder i områder, hvor der kan forventes større brande
 muligheden for at etablere fast vandforsyning fra vandforsyningskilder, som for
eksempel brandhaner suppleret med brug af slangetendere.
 mulighed for at supplere den faste vandforsyning med vandtankvogne, som pendulerer
imellem skadested og vandforsyningskilder.
For særlige objekter, hvor der forventes et særligt stort vandforbrug til håndtering af en
brand, kan der udarbejdes individuelle indsatsplaner og mødeplaner, som skal sikre den
tilstrækkelige vandforsyning.
For sådanne objekter har redningsberedskabet mulighed for at påkræve ejer af særlige
brandfarlige eller værdifulde bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer
hvor der samles mange mennesker, at der etableres særskilt vandforsyningssteder
til brug for brandslukning.
Løsningsforslag
Med udgangspunkt i ovenstående, vil der kunne nedlægges 900 brandhaner i fx villaområder
og dermed spares udskiftning af defekte og slidte brandhaner i disse områder.
Brandhanerne bør over tid fjernes, hvilket kan ske individuelt fra kommune til kommune.
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
5
Det kan således gøres nu eller over en 10-20 eller 50 årig periode, alt efter aftale med
forsyningsselskaberne. Der skal forventes en omkostning på 15.000 pr. brandhane der
fysisk skal fjernes i alt 13,5 mio. for de 900 brandhaner.
Omkostningen på fremtidig drift af brandhanenettet ved at nedlægge 900 brandhaner
brandhanerne udgør ca. 1,1 mio. om året, således at det i stedet for 2,6 mio kan reduceres
til 1,5 mio årligt.
Det forudsætter dog, at der sættes noget i stedet som eksempelvis skitseret nedenfor:
Førsteindsats og hverdagshændelser:
Vandforsyning til førsteindsats og hverdagshændelser tager afsæt i, at der skal sikres
en kontinuerlig vandforsyning på mindst 400 l/min. Dette kan sikres ved at førsteudrykningen
har en tilstrækkelig vandkapacitet med, til at de kan fastholde et vandforbrug på
400 l/min indtil nærmeste nabobrandstation ankommer med vandtankvogn(e).
Med denne forudsætning ses det, at Hvide Sande og station Tarm ikke har en tilstrækkelig
vandkapacitet i førsteudrykningen. Herunder præsenteres derfor løsningsforslag
til, at sikre en tilstrækkelig vandkapacitet på de 2 stationer. Derudover vil der skulle ændres
i udrykningssammensætningen på de stationer, der har redningslifte/drejestiger,
hvor der i dag ikke medtages tankvogn. Dette vil kunne gennemføres indenfor budgettet.
Hvide Sande:
Løsningsforslag:
Station Hvide Sande bestykkes med en vandtankvogn. Herved opnår førsteudrykningen
en tilstrækkelig vandkapacitet til, at en nabobrandstation kan nå frem inden førsteudrykningen,
har opbrugt den medbragte vandkapacitet.
Økonomiske- og praktiske betragtninger:
En ny vandtankvogn til station Hvide Sande estimeres til en indkøbspris på 2.000.000
kr. og med driftsomkostninger på cirka 50.000 kr. pr. år. Herudover opstartsomkostninger
til uddannelse og tekniske installationer på 66.000 kr.. Ved indgåelse af leasingaftale,
vil de samlede årlige omkostninger beløbe sig til 200.000 kr.
Samtidig fjernes HSE køretøjet fra stationen. Der er således plads i garagen og det fornødne
mandskab til rådighed.
Tarm:
Løsningsforslag:
Station Tarm bestykkes med en vandtankvogn. Herved opnår førsteudrykningen en tilstrækkelig
vandkapacitet til, at nabobrandstationen kan nå frem inden førsteudrykningen,
har opbrugt den medbragte vandkapacitet.
Økonomiske- og praktiske betragtninger:
En ny vandtankvogn til station Tarm estimeres til en indkøbspris på 2.000.000 kr. og
med driftsomkostninger på cirka 50.000 kr. pr. år. Herudover opstartsomkostninger til
uddannelse og tekniske installationer på 66.000 kr.. Ved indgåelse af leasingaftale, vil
de samlede årlige omkostninger beløbe sig til 200.000 kr.
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
6
Station Tarm råder i dag over en tanksprøjte med 7500 l vand, der står for udskiftning i
år. Den vil kunne fungere som tankvogn og vil kunne levetidsforlænges est. 5 år, men
skal så fornyes. Herved kan omkostningen skubbes nogle år. Omkostningen til levetidsforlængelse
er ukendt, men vil formentlig være omkring 100.000 indenfor de næste 1-2
år.
Foruden en tanksprøjte har station Tarm en HSE. HSEén kan derved byttes med en
vandtankvogn, dels for at have garageplads til vandtankvognen, men også for at sikre
mandskab til vandtankvognen.
Større brande
Ved større brande er en vandforsyning på 400 l/min ikke tilstrækkelig til at kunne yde en
forsvarlig afhjælpende indsats. Der skal derfor sikres mulighed for at kapacitetsopbygge
vandkapaciteten til brandslukning i de områder, hvor der kan forventes større brande.
Løsningsforslag:
For at sikre tilstrækkeligt materiel til etablering af fast vandforsyning på større matrikler
samt sikre muligheden for at kapacitetsopbygge vandforsyningen til brandslukning ses
et behov for etablering af 3 strategisk placerede slangetendere. Slangetenderen skal
forsynes med slangemateriel, som har en normal vandføring på 1.200 l/min samt en
slangekapacitet, der medvirker til, at der kan etableres fast vandforsyning på store matrikler.
Det vurderes, at med 3 strategisk placerede slangetendere, kan der indenfor 45 minutter
være en slangetender fremme i størstedelen af Brand & Redning MidtVest område.
Økonomiske- og praktiske betragtninger:
En slangetender estimeres til en nypris på 1.000.000 kr. Samlet vil det give en udgift på
2.000.000 kr. til indkøb af slangetendere, idet der i forvejen rådes over 1 i Sdr. Felding,
som står for udskiftning og som indgår i nuværende investeringsplan.
Brand & Redning MidtVest formoder, at nogle eksisterende køretøjer, herunder 2
HSEere, kan ombygges til slangetendere. Såfremt dette er muligt, kan det reducere udgifterne
til indkøb af køretøjer her og nu og omkostningen reduceres til opbygning og
materiel.
Derforuden skal der tillægges driftsomkostninger til mandskab ved tilkald. Meromkostningen
til opbygning vil med omplacering og indkøb af tankvogne være omkring 5-
600.000 pr. køretøj som ved leasing, vil kunne afholdes samlet for under 100.000 årligt.
Fremtidig placering af brandhaner
Med udgangspunkt i en kontinuerlig vandforsyning på 400 l/min til førsteindsats samt
hverdagshændelser, dvs. de 2 tankvogne i Hvide Sande og Tarm samt bemanding på
de 4 stationer med drejestige/lift, vil der i forbindelse med høringer på kommune- og
lokalplaner kunne svares, at brandhaner i områder med høj bebyggelse og industriområder
placeres med en indbyrdes afstand på 150 m samt at i områder med institutioner,
erhverv, boligejendomme og række-/ kædehuse placeres vandforsyningskilder med en
indbyrdes afstand på 300 m. Derved kan der fremadrettet undlades opsætning af
brandhaner i fx villaområder.
Særlige objekter
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
7
Ekstraordinær vandforsyning til særlige objekter omfatter konkrete byggerier, oplag eller
tilsvarende, hvor der kan forventes et særligt stort vandforbrug. Fremadrettet vil sagsbehandlingen
indeholde en vurdering af og med mulig krav til virksomheden om etablering
af særskilt vandforsyning.
Opsummering og økonomi
Der er forskellige løsninger på vandforsyningen og brandhanenettet her eksemplificeret
med 4 modeller:
1.
Alle brandhaner der er over producentes anbefalede levetid påbegyndes udskiftet. Der
nedlægges ikke brandhaner og der ændres ikke i dimensioneringen af beredskabet.
Anslået vil 1.800 brandhaner dermed skulle skiftes.
Økonomi:
1.800 brandhaner af 30.000 i alt 54 mio. kr. der tilføres beredskabet som engangsbevilling.
2.
Der igangsættes en løbende udskiftning af brandhanerne over de næste 40 år. Der nedlægges
ikke brandhaner og der ændres ikke i dimensioneringen af beredskabet.
Økonomi:
Der tilføres beredskabet 2,6 mio. kr. årligt med henblik på løbende udskiftning og vedlighold
af eksisterende brandhanenet.
3.
900 brandhaner nedlægges administrativt og ejerkommunerne laver sammen med forsyningen
en plan for fysisk fjernelse. Samtidig ændres dimensioneringen af beredskabet
jf. ovenstående, dvs. indkøb af yderligere 2 tankvogne og 2 slangetendere. Der tilføres
samtidig 1,5 mio årligt mhp. løbende udskiftning af brandhanerne.
Økonomi:
Nedlæggelse af 900 brandhaner af 15.000 i alt 13,5 mio. Ejerkommunerne udarbejder
en plan der kan løbe over 10,20 eller 50 år efter aftale med forsyningen.
Beredskabet tilføres 1,5 mio. kr. årligt til løbende udskiftning og reperationer af de resterende
1.200 brandhaner.
Derudover årligt:
Leasing af 2 tankvogne i alt 400.000
Leasing af 2 slangetendere i alt 100.000
Samlet tilføres beredskabet 2 mio. årligt.
4.
Der gøres ikke noget ved brandhanenettet og der ændres ikke i dimensioneringen.
Økonomi:
Ingen
Konsekvens:
Der vil løbende opstå flere fejl på brandhanenettet under brug og der vil ikke være sikkerhed
for at de virker. De nuværende fejlbehæftede brandhaner vil forblive fejlbehæftede
og mangelfulde og muligvis en ukendt øget forureningsrisiko af drikkevand. Kan
have betydning for beredskabets indsatsmuligheder
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
8
Beredskabsdirektøren indstiller,
at udkastet til vandforsyningsstrategien godkendes med de anbefalede løsninger i
model 3 og at forslagene herefter implementeres løbende frem mod 2025.
at der investeres i yderligere 2 tankvogne til hhv. Tarm og Hvide Sande. Tarms tanksprøjte
levetidsforlænges og én nyindkøbes. Der indgås leasingaftale med kommuneleasing
fra 2025, hvor BRMV tilføres 200.000 årligt. Fra 2028 stiger dette til
400.000 når Tarms forventligt skal fornyes. Omkostninger til levetidsforlængelse af
nuværende køretøj afholdes indenfor budget.
at der investeres i 2 nye slangetendere, der opbygges på nuværende HSE køretøjer.
Der indgås leasingaftale på ombygningen. Den årlige leasingudgift på 100.000 tilføres
BRMV fra 2024
at de foreslåede 900 brandhaner administrativt nedlægges og plan for fysisk fjernelse
og økonomien dertil overdrages til ejerkommunerne. Vedligehold af brandhanerne
ophører herefter og brandhaner med fejl og mangler udbedres ikke.
at der fra 2024 tilføres ekstra midler til udskiftning og drift af brandhanerne på årligt 1,5
mio for på sigt at skabe balance. I 2024 bruges pengene primært til at løse de akutte
forhold og herefter opstartes løbende udskiftning og vedligehold af brandhanenettet.
at udgifter til uddannelse, ekstra mandskab og udkald afholdes indenfor budget.
Beslutning
Strategien tilpasses frem mod næste møde efter indstillingen i model 3, hvor Hvide
Sande og Tarm tilføres en tankvogn istedet for deres hurtige slukningsenhed samt nedlæggelse
af brandhaner jf. indstilling. De hurtige slukningsenheder kan herefter ombygges
til slangetendere. Der tilføres ikke økonomi i 2024.
I løbet 2024 udarbejdes en samlet oversigt over økonomien for beredskabet, der kan
medtages i kommunernes budgetforhandlinger for 2025, herunder økonomien forbundet
med vandforsyningen.
På kommende møde behandles en nærmere definition af områder, hvor brandhaner
nedlægges og hvor der ikke fremadrettet opstilles brandhaner

2. Budgetopfølgning

Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. marts 2023. Der foretages en nærmere gennemgang
af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2023 er på 53.645.671 heraf 41.695.371 som kommunalt tilskud.
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet som uddybes på mødet.
Sammenfattende forventes et merforbrug på ca. 125.000
Beredskabsdirektøren indstiller,
at opfølgningen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Budgetopfølgning første halvår 2023

3. Status på hjemtagning

Sagsresume
I forbindelse med beslutningen om hjemtagning af drift fra Falck 1. januar 2024, gives
en orientering om status.
Sagsfremstilling
Hjemtagningsprocessen følger i store træk implementeringsplanen.
Siden sidste møde er der bestilt branddragter, hjelme mv. som er ved at blive leveret.
Der er afholdt møder med repræsentanter for brandstationslederne i Falck mhp. udarbejdelsen
af en lokalaftale og der er planlagt fællesmøde med brandstationslederne.
Der er nedsat en en arbejdsgruppe mhp. udarbejdelsen af en lokalaftale for brandfolkene.
Der er afholdt superbrugermøder omkring intranet og lønindberetning.
Der er i samarbejde med HR lavet plan for oprettelse og ansættelse, ligesom Falck er
tilskrevet mhp. fremsendelse af oplysninger.
Der er igangsat afprøvning af udkaldssystem og indhentning af tilbud på løsninger.
Der er rekrutteret og ansat ny medarbejder til uddannelsesplanlægning og en til værksted/
logistik
Der er afholdt fælles MED/AMR uddannelsesdag med alle repræsentanter fra Falck og
BRMV samt aftalt efterfølgende fælles MED møder
Igangsat tilpasning af lokaler i Herning på værkstedet og i administrationen.
Beredskabsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Referat
Mødedato:
13. september 2023
Side nr.:
11

4. Beredskabsdirektøren orienterer

4. Beredskabsdirektøren orienterer
Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabsdirektøren orienterer om status på den daglige drift
Sagsfremstilling
Korte emner til Beredskabskommissionens orientering herunder:
- Brand i træpilleoplag i Vildbjerg
- Risikovirksomheder
- Brandsyn
- Stigevogne
- Åbent hus 2. september 2023
Beredskabsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt.
I forbindelse med mødet blev lokaliteterne på hhv. Birkmosevej, Vesterkær og Enghavevej
fremvist mhp. senere drøftelse af bygningsmassen og løsningsmodeller
Bilag
 Kommissionsmøde 130923

5. Beredskabskommissionsmøder i 2024

Sagsresume
Beredskabskommissionsmøder for 2024 skal planlægges
Sagsfremstilling
Forslag til mødeplan for Beredskabskommissionsmøder i 2024:
Mandag den 19. februar kl. 9 -11
Mandag den 13. maj kl. 9 - 11
Mandag den 16. september kl. 9 -11
Mandag den 18. november kl. 9 -11
Møderne afholdes på Brandstationen i Herning.
Beredskabsdirektøren indstiller,
at mødeplanen godkendes.
Beslutning
Godkendt

6. Næste møde i Beredskabskommissionen

Sagsresume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes mandag den 20. november 2023.
Det foreslåes at udvide mødet til kl. 9-14 mhp. temadrøftelse
Beredskabsdirektøren indstiller,
at dato for kommissionsmøde godkendes
Beslutning
Mødet afholdes kl 8 til 13 på brandstationen i Herning og ikke som foreslået 9 til 14