Kommisionsmøde 07-02-2022

Luk alle
Åben alle

1. Overordnet introduktion til Brand & Redning MidtVest

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
På sidste møde i beredskabskommissionen blev det besluttet, at der på første møde
skulle ske en overordnet introduktion til Brand & Redning MidtVest
Sagsfremstilling
På mødet gives en introduktion til Brand & Redning MidtVest med mulighed for dialog
og spørgsmål. På kommende møde gives en nærmere introduktion til myndighedsområdet,
det operative område og sideaktiviteterne
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at introduktionen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt, præsentationen er vedlagt som bilag
Bilag
 Introduktion kommission 2022

2. Budget 2023 samt budgetoverslag

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Budgettet for Brand & Redning MidtVest gældende for 2023 samt flerårigt budgetoverslag
skal godkendes inden fremsendelse til ejerkommunerne.
Sagsfremstilling
Ifølge vedtægterne forelægges beredskabskommissionen senest i løbet af marts måned
budgetforslag for det kommende regnskabsår samt flerårigt budgetoverslag til godkendelse.
Det af kommissionen godkendte budgetforslag for det kommende regnskabsår
og det flerårige budgetoverslag fremsendes senest 1. april til ejerkommunerne.
Til beregning af budget 2023 er anvendt KL's seneste pris- og lønskøn "løn og priser
ialt" fra juni 2021 opgjort til 2,1%.
Budgettet opkræves ejerkommunerne efter den vedtagne fordelingsnøgle fordelt med
70% i første rate og 10% i de efterfølgende tre rater:
Fordelingsnøgle:
Herning: 43,3 %
Ikast-Brande: 23,7%
Ringkøbing-Skjern: 33%
Budgetoverslag 2023-2025
Budgetoverslaget er tilpasset de forventninger, der er til driften i de kommende år. Det
kommunale tilskud er fremskrevet med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter fra
seneste offentliggjorte pris-og lønskøn. I budgetvejledningen G1-1, generelle forudsætninger
for budgetlægningen, tager KL udgangspunkt i følgende fremskrivningsprocenter:
2022/2023: 2,1%
2023/2024: 2,4%
2024/2025: 2,4%
Se bilag Budgetoverslag 2022-2025 med noter som uddybes på mødet
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at budgetforslaget for 2023 samt flerårigt budgetoverslag godkendes og fremsendes til
ejerkommunerne.

Beslutning
Godkendt
Bilag
 Aconto 2023
 Budgetoverslag 2022-2025

3. Status på investeringsplanen

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Aktuel status på investeringsplanen fremlægges jf. beslutning på tidligere kommissionsmøde.
Sagsfremstilling
På møde 01-2018 blev investeringsplan 2018-2027 godkendt. I forbindelse med godkendelsen
blev det vedtaget, at kommissionen forelægges en kort status på investeringsplanen
en gang årligt.
Den oprindelige investeringsplan blev revideret og godkendt påny på møde 01-2021.
Der er i 2021 ikke indgået leasingaftaler.
Der er ordret levering af 4 tanksprøjter i 2022 samt 3 i 2023 og ikke som forudsat 7 i
2022.
4 Nye tankvogne forventes ordret til levering i 2023 og ikke som planlagt i 2022
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

4. Forventet regnskab

Sagsnr.: 14.00.13-G01-1-17 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. december 2021. Der foretages en nærmere
gennemgang af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2021 er på 49.400.170 heraf 39.771.240 som kommunalt tilskud fra ejerkommunerne.
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet.
Sammenfattende forventes det, at regnskabet for 2021 ender med et mindreforbrug på
1.131.789, som skyldes udskudte køretøjsinvesteringer samt at indtægterne fra salg af
grund ikke er forbrugt.
Revideret og endeligt regnskab for 2021 aflægges på kommende kommissionsmøde.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt. Endeligt revideret regnskab fremlægges på kommende kommissionsmøde
Bilag
 Q4 kommission

5. Brandsyn

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Som orienteret om på tidligere kommissionsmøder, er nye regler trådt i kraft pr. 1. januar
2022 på brandområdet. Der gives en opdateret orientering om ændringerne.
Sagsfremstilling
Fra 1. januar 2022 har nye regler under byggeloven erstattet de hidtidige regler (driftsmæssige
forskrifter) under beredskabsloven, der har stillet brandtekniske krav til driften
af bygninger med særlig anvendelse, som f.eks. hoteller, skoler, forsamlingslokaler, institutioner
og lignende byggeri, hvor brugerne ikke har kendskab til flugtveje eller til at
kunne bringe sig selv i sikkerhed.
Ændringen er sket som et led i den ønskede regelforenkling og ensretning af reglerne
på brandområdet, ved at samle de brandmæssige krav, herunder de driftsmæssige
krav, ind under byggelovgivningen.
De nye regler gælder både nyt og eksisterende byggeri. Nye bygninger skal have en
individuel udarbejdet drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som i højere grad udføres
efter funktionsbaserede bestemmelser og udarbejdet af brandrådgiveren inden ibrugtagningen
af bygningen.
Samtidig er der på årsskiftet trådt en ny brandsynsbekendtgørelse i kraft, der muliggør,
at beredskaberne forsat kan udføre de lovpligtige brandtilsyn af driftsforholdene i bygninger
efter at disse regler er flyttet over under bygningsreglementets bestemmelser.
Vejledningen til brandsynsbekendtgørelsen forventes først klar senere på året.
I de nye regler under bygningsreglementet er der kommet flere præciseringer og skærpelser,
som for eksempel bestemmelserne omkring indretning af flugtveje. Tidligere har
beredskaberne under brandsynene kunne foretage en række skøn og selv træffe afgørelser
om godkendelse af ønskede indretninger. Bygningsreglementet beskriver nu en
række præskriptive krav til en eventuel indretning og betyder bl.a, at ønskes der en anden
indretning, skal den godkendes af en privat certificeret brandrådgiver.
Den ny brandsynsbekendtgørelse beskriver en del af formålet som kontrol og vejledning,
hvor den tidligere bekendtgørelse beskrev rådgivning. Rådgivningen og godkendelsen
ligger nu ved den certificerede brandrådgiver og tolkningsretten ligger ved bygningsmyndigheden,
da reglerne om driftsforhold er flyttet over under byggeloven. Præciseringen
og skærpelsen af reglerne ved overflytningen til byggeloven, beredskabets
manglende mulighed for fremadrettet at foretage skøn og godkende forhold, samt det
større fokus på kontrol under brandsyn, vil muligvis nogle steder opleves som om beredskabet
er mindre samarbejdsvillig. Dette er bestemt ikke tilfældet, men reglerne og
rammerne for beredskabets opgave har ændret sig og mere ansvar er flyttet over på bygningsejer og dennes rådgiver. Brand & Redning MidtVest vil fortsat være rådgivende
og vejledende i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor.
Den nye brandsynsbekendtgørelse har også defineret nogle nye udgangsterminer for
ordinære brandsyn, som medfører at flere objekter oftere vil skulle have ordinære
brandsyn, med mindre der udarbejdes en individuel risikovurdering som godtgør andet.
Meromfanget af antal brandsyn forventes afklaret i første kvartal 2022. På nuværende
tidspunkt forventes det, at økonomien kan holdes indenfor eget budget.
Brandsyn efter byggelovgivningen vil i højere grad være baseret på den enkelte byggetilladelse
og ikke som tidligere efter de generelle driftsmæssige forskrifter. Dette medfører
at brandsyneren skal have et væsentligt større kendskab til den enkelte byggesag,
tilladelser og historisk lovgivning inden brandsynet. Specielt første gang der skal udføres
brandsyn efter den nye model vil det være forbundet et markant større ressourceforbrug
med forberedelsen.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

6. GDPR-årsberetning

Sagsnr.: 85.10.00-A26-2-21 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Brand & Redning MidtVest har i samarbejde med MNOMINI ApS etableret beredskabets
databeskyttelsesrådgiverfunktion. En gang årligt aflægges beretning fra databeskyttelsesrådgiveren.
Databeskyttelsesrådgiveren er en uafhængig funktion, der har til formål at understøtte,
at beredskabet overholder databeskyttelseslovgivningen. Databeskyttelsesrådgiverens
uafhængighed indebærer blandt andet, at rådgiveren refererer direkte til beredskabskommissionen
- i det daglige løses opgaven i dialog med Beredskabsdirektøren.
Sagsfremstilling
Beretning fra Brand & Redning MidtVests Databeskyttelsesrådgiver:
Fokusområder
For årene 2021 og 2022 er databeskyttelsesrådgiverens fokus på beredskabets fortegnelse
over databehandlingsaktiviteter.
Det er et krav i databeskyttelsesforordningen, at beredskabet udarbejder og opbevarer
en fortegnelse over alle behandlinger af personoplysninger, der foretages i beredskabet.
Beredskabet har tidligere i en periode kunne læne sig op KL’s standardfortegnelser.
Datatilsynet præciserede i mellemtiden medio 2020 detaljeringsgraden i fortegnelseskravet,
hvilket har nødvendiggjort, at beredskabet selv foretager en gennemgang af beredskabets
aktiviteter. Arbejdet koordineres med hensyn til beredskabets opgavevaretagelse
og har i nogen grad været besværliggjort af Covid-19, så arbejdet forventes at
strække sig ind i 2022.
Det er en prioriteret indsats da beredskabets fortegnelse er et centralt værktøj i beredskabets
overholdelse af flere krav i databeskyttelseslovgivningen, herunder i forhold til
rettidig sletning af oplysninger, imødekommelse af registreredes rettigheder, iagttagelse
af oplysningspligten m.v.
Som parallelt spor til gennemgangen af beredskabets behandlingsaktiviteter føres der
derfor tilsyn med beredskabets overholdelse af sletningsfrister samt beredskabets oplysningspligt.
Det er en opgave i proces, men som resultat af kortlægningen er beredskabet
i gang med udarbejdelse af en privatlivspolitik til brug i forbindelse med rekruttering.
Ligesom gennemgangen af behandlingsaktiviteter forventes dette arbejde også at
strække sig ind i 2022.
Uddannelse af medarbejdere
I forbindelse med gennemgangen af beredskabets behandlingsaktiviteter introduceres
medarbejdere, der behandler personoplysninger i deres arbejde, for de grundlæggende
begreber og principper i GDPR. På grund af de restriktioner Covid-19 har medført, så er introduktionen rullet ud i form af et e-læringsmodul. Der er et fortsat fokus på uddannelse
af medarbejdere i 2022 og således vil beredskabets uddannelses- og awarenessplan
blive ajourført med aktuelle emner som medarbejderne skal introduceres for.
Uddannelses- og awareness-planen tager udgangspunkt i datatilsynets fokusområder
fra år til år.
Brud på persondatasikkerheden
Der er i 2021 ikke registreret brud på persondatasikkerheden i beredskabets log over
databrud.
Anmodninger og klager fra registrerede
Der er ikke modtaget anmodninger eller klager fra registrerede, der ønsker at gøre deres
rettigheder gældende.
Datatilsynet
Der er ikke modtaget henvendelser fra Datatilsynet.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at årsberetningen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

7. Orientering fra Beredskabsdirektøren

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabsdirektøren giver en kort status på relevante områder fra den daglige drift
Sagsfremstilling
- ibrugtagning af sygehuset DNV-Gødstrup og udrykningssammensætning
- nytårsparoler aflyst
- Fund af PFOS fra branden på Atlantic Sapphire i Hvide Sande
- Stormen MALIK
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

8. Næste møde i Beredskabskommissionen

Sagsnr.: 14.00.03-P35-1-22 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes, mandag den 2. maj 2022 kl. 9 på
brandstationen, H P Hansens Vej 112B, Herning, store mødelokale 1.sal
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at mødedato tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt