Kommisionsmøde 18-02-2020

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Budgettet for 2021 samt flerårigt budgetoverslag skal godkendes inden fremsendelse til
ejerkommunerne.
Sagsfremstilling
Ifølge vedtægterne forelægges beredskabskommissionen senest i løbet af marts måned
budgetforslag for det kommende regnskabsår og flerårigt budgetoverslag til godkendelse. Det af kommissionen godkendte budgetforslag for det kommende regnskabsår og
det flerårige budgetoverslag fremsendes senest 1. april til ejerkommunerne.

Til beregning af budget 2021 er anvendt KL's seneste pris- og lønskøn fra september
2019 for perioden 2018 til 2023 opgjort til 2,5%.

Den besluttede fordelingsnøgle imellem kommunerne er skitseret i nedenstående skema.

Fordelingsnøgler
Herning Ringkøbing-Skjern
Ikast-Brande
Årlig ændring i fordelingsnøglen fordelt med 1/5 årligt
0,66% 0,86% 0,20%
Budget
2016
Åbningsfordelingsnøgle
40,0% 28,0% 32,0%
Budget
2017
40,7% 27,1% 32,2%
Budget
2018
41,3% 26,3% 32,4%
Budget
2019
42,0% 25,4% 32,6%
Budget
2020
42,6% 24,6% 32,8%
Budget
2021
Endelig fordelingsnøgle
43,3% 23,7% 33,0%

Den endelige fordelingsnøgle er gældende fra 2021 og frem. Budgettet for 2021 er således det sidste år, hvor der sker udligning med baggrund i den vedtagne åbningsbalance.

Beregning og fordeling efter fordelingsnøgle fremgår af bilag.

Budgetoverslag 2020-2023

Budgetterne er fremskrevet med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter fra seneste offentliggjorte pris-og lønskøn. I budgetvejledningen G1-1, generelle forudsætninger
for budgetlægningen, tager KL udgangspunkt i følgende fremskrivningsprocenter:
2020/2021: 2,5%
2021/2022: 2,5%
2022/2023: 2,5%

Se bilag Budgetoverslag 2021-2023
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at budgetforslaget for 2021 samt flerårigt budgetoverslag godkendes og fremsendes til
ejerkommunerne.

Beslutning
Budgettet for 2021 godkendes. Den benyttede prisfremskrivning fsva. det flerårige budgetoverslag kan tages op til fornyet drøftelse.
Bilag
 Acontobetaling 2021
 Budgetoverslag 2021-2023

Sagsresume
Efter Brandsynsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen, her udlagt til beredskabskommissionen, fastsætte en individuel termin for de ordinære brandsyn på baggrund af
en konkret vurdering af brandsikkerheden. Dette blev senest behandlet på kommissionsmødet 04-2016, hvor der blev fastlagt de overordnede principper herfor.

Det er nu tid til at tage principperne op til fornyet drøftelse.
Sagsfremstilling
Brandsyn og regler for fastsættelse af terminer for ordinære brandsyn er omfattet af
BEK nr. 1000 af 29/06/2016 Bekendtgørelse om brandsyn (bilag: Brandsynsbekendtgørelsen).

Hvert brandsynsobjekt henføres til en kategori benævnt type 1, type 2 eller type 3 som
det fremgår af bilaget til brandsynsbekendtgørelsen. Den nuværende beslutning fra
2016 fremgår af bilag.

For brandsynsobjekter af type 2 og type 3 fastsætter kommunalbestyrelsen en individuel termin på baggrund af en konkret vurdering af brandsikkerheden, hvori der bl.a. indgår brandsynsobjektets karakter, tilstand, brandbelastning, indretning, anvendelse,
brandtekniske installationer og den pågældende virksomheds sikkerhedskultur, herunder om der er etableret egenkontrol, jf. Brandsynsbekendtgørelsen § 4, stk. 3 og stk. 4.

Der er tidligere truffet en generel afgørelse om hvad terminen for de ordinære brandsyn
skal være for brandsynsobjekter af type 2 og type 3, samt hvilke brandsynsobjekter af
type 3 hvor brandsyn helt kan undlades.

Det er bl.a. besluttet at
 Spejderhytter alle har 3 års termin (ingen øvre grænse)
 Hoteller alle har 1 års termin (2 års øvre grænse)
 Teatre alle har 1 års termin (3 års øvre grænse)
 Restauranter alle har 1 års termin (3 års øvre grænse)
 Udstillingslokaler alle har 1 års termin (3 års øvre grænse)
 Idrætshaller alle har 1 års termin (5 års øvre grænse)
 Der er kun registreret 4 stk.virksomhedskantiner til mere end 150 personer
 Der er 305 stk. brandfarlige virksomheder efter beredskabslovens § 34, stk. 1
(minus virksomheder med gasser og brandfarlige væsker) som alle har 2 års
termin (2 års øvre grænse)
 Der ikke foretages brandsyn på fredede bygninger, campingpladser, kirkerum der
alene bruges til kirkelige handlinger, feriehuse med mere end 10 sovepladser
mv.

Flere af hensynene der indgår i risikovurderingen er dynamiske over tid, herunder
brandsynsobjektets tilstand, brandbelastning, indretning, anvendelse, virksomhedens
sikkerhedskultur og den udførte egenkontrol. Risikovurderingerne bør derfor løbende
revurderes og der bør foretages differentierede brandsyn.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at forebyggende afdeling foretager en individuel risikovurdering i forlængelse af brandsynet ud fra principperne i brandsynsbekendtgørelsen. Det samme gør sig gældende efter en længere periode, hvor der ikke er afholdt brandsyn eller ved oplysning om ændrede forhold på stedet.

Beslutning
Godkendt
Bilag
 Brandsynsbekendtgørelse
 Vedtagne brandsynsterminer pr 01072016

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Aktuel status på investeringsplanen fremlægges jf. beslutning på kommissionsmøde
Sagsfremstilling
På møde 01-2018 blev investeringsplan 2018-2027 godkendt. I forbindelse med godkendelsen blev det vedtaget, at kommissionen forelægges en kort status på investeringsplanen en gang årligt.

Der er i 2019 indgået leasingaftaler for 2 køretøjer for samlet kr. 4,9 mio. hvilket er
250.000 højere end det godkendte investeringsbudget. Dette skyldes behovet for nyt
køretøj til udførelse af slukkereftersyn, som ikke var medtaget i det oprindelige investeringsbudget.

På grund af travlhed blev der ikke investeret i indsatslederkøretøj i 2018, dette indhentes i 2020, hvor der på nuværende tidspunkt er ordret 3 køretøjer til levering primo 2020
for samlet 1,5 mio. Det har været nødvendigt at fremskynde investeringen af 1 indsatslederkøretøj fra 2021 til 2020 pga. nedbrud som ikke er rentabelt at udbedre.

Der er desuden investeret i udskiftning af frigørelsesværktøj for 1,5 mio i 2020.

Af investeringsplanen fremgik 2 tankvogne til udskiftning i 2019. Begge køretøjer vurderes at kunne køre videre også i 2020, hvorfor der endnu ikke er bestilt nye.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

Sagsnr.: 14.00.13-G01-1-17 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. december 2019. Der foretages en nærmere
gennemgang af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2019 er på 47.289.748 heraf 37.744.368 som kommunalt tilskud. Sammenfattende forventes et mindreforbrug for regnskab 2019 på kr. 61.131

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Budgetopfølgning 311219

Sagsresume
Den 1. januar 2020 trådte den fulde implementering af certificeringsordningen under
bygningsreglementet 2018 i kraft, herunder bygningsreglements vejledning om redningsberedskabets indsatsmuligheder, som fastsætter nærmere krav til hvordan redningsberedskabets indsatsmuligheder skal sikres ved opførelse af nyt byggeri, tilbygninger, væsentlige ombygninger eller anvendelsesændringer af eksisterende byggeri.

Afdelingsleder for forebyggende afdeling uddyber vejledningen og giver en aktuel status
på certificeringsordningen, herunder eksempler på de ændringer den medfører i det
daglige og i samarbejdet med kommunernes byggesagsafdelinger.

Sagsfremstilling
I regeringens vækstpakke 2014 var der et ønske om en regelforenkling og privatisering
for byggeriet og af byggesagsbehandlingen i Danmark. Der skulle sikres en mere ensartet og hurtigere sagsbehandling, bedre muligheder for nye byggemetoder og bygningsmaterialer, samt bedre konkurrence på det internationale marked.

Den 1. januar 2018 trådte det nye bygningsreglement 2018 i kraft og den fulde implementering heraf er nu endegyldigt trådt i kraft pr. den 1. januar 2020.

Som der blev orienteret om på kommissionsmødet i oktober 2018 medfører det, at
kommunalbestyrelsen ikke længere skal udføre den tekniske byggesagsbehandling af
forhold vedrørende brand ved nye ansøgninger om byggetilladelser efter byggelovens
bestemmelser. Det er nu alene certificerede brandrådgivere, der kan projektere og godkende nybyggeri, tilbygninger, væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer, med
undtagelse af mindre byggerier (som fx enfamiliehuse)

Den certificerede rådgiver skal dokumentere hvordan byggeriet opføres efter funktionskravene i bygningsreglementet og føre kontrol med udførelsen heraf samt sikre at redningsberedskabets indsatsmuligheder følger den nye vejledning.

Den nye vejledning om redningsberedskabets indsatsmuligheder er på 53 sider og erstatter de tidligere 7 sider i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Så længe en bygherre følger den nye omfattende vejledning om redningsberedskabets
indsatsmuligheder kræver byggeriet ikke længere en teknisk sagsbehandling af kommunerne. Kun i utraditionelle byggerier skal kommunen godkende afvigelser fra vejledningen.

Man må derfor forvente, at et beredskab kan håndtere byggeri der er opført efter vejledningen som indsatstaktisk traditionelt.

Den nye vejledning er meget specifik vedrørende rigtig mange forhold, hvor der sættes
nogle minimumskrav til byggeriet. Men ved at sætte nogle minimumskrav til byggeriet,
sætter den nye byggelovgivning også nogle minimumskrav til redningsberedskabet,
herunder vedrørende materiel, uddannelse, taktiske planer og arbejdsmiljø.

Fra maj til august måned 2019 blev der under Danske Beredskaber nedsat en række
analysegrupper hvis opdrag var, at kortlægge de operative bindinger den nye vejledning
om redningsberedskabets indsatsmuligheder medførte. Arbejdsgruppens arbejde mundede ud i, at der blev identificeret 167 operative bindringer i den nye vejledning, som i
større eller mindre grad vil have indflydelse på redningsberedskabets materiel, uddannelse, taktiske planer og arbejdsmiljø.

De operative bindinger omhandler blandt andet størrelse af brandkøretøjer, mængden
af brandslanger, ydelseskrav til pumper, slanger og stiger, nøgler og forceringsværktøj,
chaufførens køreegenskaber, fysiske krav, kendskabet til komplekse brandtekniske installationers virkemåde og betjeningen af dem, forståelse af skiltning om markeringer og
korrekt indsættelse i komplekst og funktionsbaseret byggeri.

I oktober måned 2019 blev arbejdsgruppernes arbejde sendt ud til beredskaberne til
videre arbejde og undersøgelse af om de operative bindinger umiddelbart kunne håndteres. Dette arbejde pågår stadigvæk i Brand & Redning MidtVest og vil få indflydelse
på såvel materiel, uddannelse, taktisk planlægning og arbejdsmiljøet.

Alle godkendelser af afvigelser fra de indsatstaktiske traditionelle løsninger vil kunne
have en væsentlig indflydelse på redningsberedskabets indsatsmulighed og uden den
fornødne tekniske og taktiske indsigt i redningsberedskabets arbejde, vil sådanne godkendelser kunne medføre alvorlige konsekvenser.

Der er derfor løbende en dialog med kommunernes byggesagsafdelinger, som skal sikre et fortsat godt og tæt samarbejde. Fx var kommunernes byggesagsbehandlere ultimo
januar samlet på brandstationen for at gennmgå ændringer i vejledninger og lovgivning
med henblik på at skabe et godt og konstruktivt samarbejde. Et arbejde der følges op
på løbende og som skaber grundlag for en revideret samarbejdsaftale mellem beredskabet og byggesagsafdelingerne tilpasset den nye lovgivning.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning

Beslutning
Godkendt
Bilag
 Kapitel_5_version_1_2_Redningsberedskabets_indsatsmuligheder

Sagsnr.: 14.01.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der bliver i Danmark opført flere og flere høje bygninger herunder også ultrahøje bygninger. Disse bygninger skaber andre typer af udfordringer for beredskaberne end traditionelt byggeri. Afdelingsleder for det forebyggende område holder på mødet et oplæg
omkring brandsikkerhed generelt i ultrahøje bygninger herunder konsekvenserne af
eventuelle svigt i de brandtekniske installationer.
Sagsfremstilling
Der er i Danmark ingen erfaring med at bygge ultrahøje bygninger, og der er derfor intet
nationalt evidensbaseret grundlag for hvilke krav det vil stille til et redningsberedskab,
der vil skulle håndtere en brand i en sådan bygning.

Den danske byggeskik og opbygningen af beredskabet begrænser sig i udgangspunktet
til bygninger med gulv i øverste etage højst 45 m over terræn. Denne type bygninger
har en række aktive og passive brandsikringstiltag. Det kan være brandmæssige adskillelser i form af vægge, etageadskillelser og døre eller f.eks. automatiske brandalarmeringsanlæg, automatiske sprinkleranlæg, overtryksventilerede sikkerhedstrapper, trykforøgeranlæg for stigrør og brandmandselevatorer, som alle hjælper beredskabet med
at kunne håndtere bygningen ved f.eks. brand. I beregningen af disse tiltag, tages primært højde for personsikkerheden og ikke for beredskabets indsatsmuligheder.

Svigt af disse brandtekniske installationer vil have stor betydning for beredskabets mulighed for en forsvarlig indsats og jo højere bygningen bliver, jo mere skal de indtænkes
i planlægningen. Internationale hændelser og studier af ultrahøje bygninger har de seneste år ændret byggelovgivningen i flere af de lande vi ellers sammenligner os med.
Kravene til brandsikkerhed er blevet væsentligt skærpet og der har været et stort fokus
på hvordan bygningerne på tilstrækkelig vis kan understøtte beredskabets indsats.

Fx vil et svigt af brandmandselevatorer medføre, at beredskabet bliver nødtvunget til at
benytte bygningernes øvrige adgangsveje via flugtvejstrapperne. Studier og virkelige
hændelser har vist, at beredskabets anvendelse af flugtvejstrapperne som adgangsveje
for deres rednings- og slukningsindsats i ultrahøje bygninger kan være problemfyldt.

F.eks. viser optimistiske beregninger, at det vil tage redningsberedskabet 40 min fra en
brand starter inden de kan være klar til indsats på den brandramte etage i en f.eks. 150
m høj bygning, under forudsætning af, at de har et trapperum dedikeret til deres indsats.
Hvis beredskabet skal anvende en trappe der samtidig evakueres af, må det påregnes
at tage mindst mellem 60 min og 120 min inden rednings- og slukningsindsatsen kan
påbegyndes. Dette stiller f.eks. krav til hvor længe en bygning skal kunne modstå en
brand.

Hvis alle brandtekniske sikringstiltag i en ultrahøj bygning fungerer fuldt ud, vil en bygningsbrand i bygningen forholdsvist let kunne håndteres, med den fornødne uddannelse

af mandskabet, den rigtige taktiske plan og det rigtige materiel, hvorimod et svigt eller
perioder hvor installationerne ikke virker f.eks. ved service kan have betydning for beredskabets muligheder for en tilstrækkelig indsats.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

Sagsnr.: 14.00.18-I02-1-20 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Forsvarsforliget 2018-2023 fastsatte, at der skulle iværksættes en analyse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Af aftale om forsvarsområdet 2018-2023, indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre januar 2018 fremgår det, at der skal ”igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber".
Denne analyse er nu udarbejdet af konsulenthuset Implement og offentliggjort kort før
jul.
Sagsfremstilling
Nedenstående opsummerer resultaterne i analysen på landsplan. På mødet suppleres
med lokale bemærkninger for Brand & Redning MidtVest. Hele analysen samt forslag er
vedlagt som 4 bilag. Bilag 1 med hovedrapporten, bilag A med god praksis, Bilag B forslag til forbedring af robustheden og bilag C støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige.
Undersøgelsen af de kommunale redningsberedskaber indeholder tre fokusområder:
 at kortlægge baggrunden for den aktuelle dimensionering af de kommunale redningsberedskaber, arbejdet med borgerrettet brandforebyggelse, udviklingen i de
kommunale redningsberedskabers indsatser over en 10-årig periode, og omfanget af assistancer udefra (fra andre kommuner, Beredskabsstyrelsen, kapaciteter
i civilsamfundet m.fl.).
 at beskrive ’best practice’ på området og komme med forslag til, hvordan de
kommunale redningsberedskaber kan gøres mere robuste bl.a. gennem en forbedret udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, herunder Beredskabsstyrelsens kapaciteter.
 at analysere, hvorvidt Beredskabsstyrelsens værnepligtige kan støtte i relevante
kommunale redningsberedskaber i forbindelse med værnepligten.
Konklusioner:
 Undersøgelsen har vist, at de kommunale redningsberedskaber hver især har
været robuste og med egne kapaciteter har kunnet håndtere langt de fleste
hændelser – i gennemsnit 98 pct. af alle hændelser i perioden 2016-2018.
 De kommunale redningsberedskaber har alene eller med assistance fra andre
kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen og andre aktører kunnet
håndtere alle hændelser og vurderes – ud fra hændelsesmønstret i perioden
2016-2018 – tilsammen at have været robuste over for større og samtidige hændelser. Ved de hændelser, hvor de kommunale redningsberedskaber har fået

støtte fra Beredskabsstyrelsen, har der typisk været tale om større og/eller længerevarende indsatser.
 De kommunale redningsberedskaber understøtter en tværgående robusthed
gennem formaliserede samarbejdsaftaler om operativ støtte og gennem fælles
løsninger på tværs, herunder fælles vagtcentraler med tværgående disponering
for udvalgte kommunale redningsberedskaber.
 Vurderingen af robustheden hviler særligt på, at de kommunale redningsberedskaber tilsammen har haft tilstrækkelig dækning med stationer, mandskab (godt
1.900 vagtsatte brandfolk mv.) og materiel samt simultankapacitet (håndtering af
samtidige hændelser) til håndtering af de historiske hændelser. Samtidig indikerer det aktuelle assistanceniveau på under 2 pct. af alle hændelser væsentlig robusthed.
 De gennemsnitlige responstider (dvs. tiden fra alarmering til første udrykningskøretøj er fremme ved indsatsen) i de kommunale redningsberedskaber er steget
marginalt, men omfanget og baggrunden for stigningen peger ikke på, at dette
skulle være udtryk for generelle problemer med robustheden af de kommunale
redningsberedskaber.
 De kommunale redningsberedskaber har ikke behov for yderligere operativ støtte
med generelle kapaciteter fra Beredskabsstyrelsen, men der efterspørges i enkelte tilfælde specialkapaciteter, der kan supplere de kommunale redningsberedskabers kapaciteter.
 Mulighederne for at styrke robustheden yderligere bør derfor ses i lyset af disse
konklusioner om håndtering af hændelser i perioden 2016-2018.

Anbefalinger:
 Selv om samarbejdet mellem stat og kommune er blevet forbedret de seneste år,
er det dog også indtrykket, at udvikling af netop samarbejdet rummer et potentiale for at øge robustheden af det samlede redningsberedskab. Hertil kommer et
potentiale for øget robusthed gennem udvikling af de tværgående samarbejder
mellem de kommunale redningsberedskaber.
 Alle kommuner har udarbejdet planer for risikobaseret dimensionering, men der
er brug for et nyt koncept for den risikobaserede dimensioneringsproces, hvis
dimensioneringen skal holde trit med de forventede ændringer i risikobilledet og
fortsat skal understøtte og bidrage til at styrke robustheden.
 Udvikling af operativ ledelsesstøtte, og samarbejder herom, rummer et potentiale
for forbedret robusthed. Det gælder i forhold til øget og mere specialiseret støtte
til indsatslederen på taktisk og strategisk niveau samt bedre muligheder for at
indsætte og forskyde kapaciteter på tværs af beredskabsgrænser. Heri indgår
også udbredelse af it-løsninger, der ved de kommunale vagtcentraler kan bidrage til at skabe overblik over ledige og indsatte kapaciteter samt kan formidle data
og efterretninger mellem indsatsleder og den strategiske ledelsesstøtte.
 Øvelser indgår i forskelligt omfang i hverdagen i de enkelte kommunale redningsberedskaber. Mange kommunale redningsberedskaber øver ekstraordinære
hændelser og samarbejder om øvelser. Flere redningsberedskaber tilkendegiver,
at der primært foretages skrivebordsøvelser af ekstraordinære hændelser, og at
det er vanskeligt at frigøre ressourcer til at øve med brandfolk. Flere tværgående
øvelser kan øge robustheden.
 Alle kommunale redningsberedskaber gennemfører borgerrettede brandforebyggelsesinitiativer. Indsatsen varierer på tværs af redningsberedskaberne, hvilket

afspejler, at der ikke er eksplicitte regler eller krav, der regulerer karakteren og
omfang af den borgerrettede brandforebyggelse ved de kommunale redningsberedskaber.

God praksis (bilag A):
Undersøgelsen peger på i alt 16 eksempler på god praksis, som kan understøtte robustheden i de kommunale redningsberedskaber inden for følgende fem temaområder:
 Tema 1. Dimensionering og risikoanalyse
 Tema 2. Operativ ledelsesstøtte
 Tema 3. Øvelse, træning og uddannelse
 Tema 4. Samarbejde
 Tema 5. Borgerrettet forebyggelse
Det vil være lokale forhold, som vil afgøre, hvilke af eksemplerne der konkret kan inspirere og bidrage til øget robusthed ved det enkelte kommunale redningsberedskab.

Forslag til øget robusthed (Bilag B):
Der er endvidere otte forslag til at øge robustheden hos de kommunale redningsberedskaber.
Forslagene vedrører:

1. Regionalt samarbejde om koordination af kapaciteter til håndtering af større
hændelser
2. Vagtcentraler med tværgående overblik over ledige og indsatte kapaciteter
3. Øget regionalt samarbejde om øvelse og træning
4. Overblik over Forsvarsministeriets ressourcer
5. Udvikling af den risikobaserede dimensionering
6. Forbedret kvalitet af data til indsatsanalytiske formål
7. Udvikling af nye analytiske værktøjer
8. Nationalt samarbejde om udvikling og spredning af viden om god praksis på beredskabsområdet

Danske Beredskaber vil sammen med KL se på hvordan forslag 1 og 2 kan gennemføres kommunalt. Øvrige forslag fordrer andre parters deltagelse.

Værnepligtige (Bilag C):
Det har ikke været muligt at finde ideelle modeller for støtte med Beredskabsstyrelsens
værnepligtige til de kommunale redningsberedskaber. Det skyldes bl.a., at der de fleste
steder ikke er den nødvendige geografiske nærhed til et af Beredskabsstyrelsens centre, og at behovet for støtte fra de værnepligtige umiddelbart er størst på de deltidsbrandstationer, hvor muligheden for at bidrage til og opretholde kvalitet i værnepligtsuddannelsen er mindst grundet lav eller ingen fast bemanding.

Der er således ingen af modellerne, der entydigt vil kunne anbefales i generel forstand
henset til de ulemper, der vil være forbundet hermed.
Analysen peger på tiltag ved Beredskabsstyrelsen, som vurderes at kunne bidrage til at
styrke rekrutteringen af tidligere værnepligtige og andre til de kommunale redningsberedskaber – ikke mindst deltidsberedskaberne. Det gælder særligt informations- og oplysningskampagner for værnepligtige undervejs i uddannelsen ved Beredskabsstyrelsen
og ved hjemsendelse. 

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at konklusionerne i analysen drøftes og herefter tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Hovedrapporten
 Bilag C
 Bilag B
 Bilag A

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume

Sagsfremstilling
På mødet orienterer beredskabschefen om relevante punkter fra den daglige drift.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at beredskabschefens orientering tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume

Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes tirsdag den 5. maj 2020 kl. 8.30 -
10.30, på brandstationen H. P. Hansens Vej 112, Herning.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at dato for næste kommissionsmøde tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt