Kommisionsmøde 14-09-2021

Luk alle
Åben alle

1. Vedtægtsændringer

Sagsresume


Som der blev orienteret om på kommissionsmødet den 9. februar 2021, er der i forbindelse med ændringer af lovgivningen opstået behov for overdragelse af kompetencer
fra byggeloven til Brand & Redning MidtVest, for at det efter 1. januar fortsat er muligt at
gennemføre brandsyn.
Brandsyn som de gennemføres idag, ændres fra januar 2022 til at ske efter byggelovens bestemmelser. Der er skabt lovhjemmel i byggeloven til, at kompetencen til at udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn kan overdrages til redningsberedskabet. Dette kræver en formel overdragelse godkendt i ejerkommunerne og betyder en
ændring af vedtægterne.
I forbindelse med dette arbejde er hele vedtægten revideret og på nogle punkter præciseret. Vedtægtsændringer skal godkendes i ejerkommunerne og fremsendes til Ankestyrelsen til orientering.
Advokatfirmaet DAHL og Herning Kommunes juridiske afdeling har medvirket i arbejdet
med at revidere vedtægterne.
Sagsfremstilling
I vedhæftede "udkast til reviderede vedtægter" fremgår de ændringer og præciseringer,
der skal tages stilling til. Alle ændringer og tilføjelser er indlejret med rødt og blåt.
Både bilag 1 og 2 er omskrevet, uddybet og med tilføjede henvisninger relevant for
punktet. Ændringerne gennemgåes på mødet. I udgangspunktet er det præcis de samme opgaver som løses idag med få undtagelser som er fremhævet.
I det nuværende bilag 1 står anført, at bilaget præciseres nærmere fsva. hvilke myndighedsopgaver, der som følge af senere ændringer i lovgivningen, bliver tillagt eller frataget Fællesskabet. Dette er ligeledes indarbejdet i udkastet herunder præciseringer af
hvilken opgave der er overdraget til beredskabet og hvilken der bliver i kommunerne.
I vedtægten er der tilføjelser eller ændringer her:
 Nyt pkt. 3.2 og 3.3. vedrørende overdragelse af byggelovens bestemmelser for at
kunne foretage brandsyn og nedlægge forbud hvis der er personfare.
 Nyt pkt. 4.3 som præciserer den nuværende praksis
 Nyt pkt. 6.7 og 6.8 valg af formand, så det afspejler den praksis, der er nu samt
en præcisering af beslutningskompetence, så der ikke kan træffes beslutninger i
en kommune uden at de er tilstede.

 Punkt 9.1: præcisering af nuværende praksis
Både bilag 1 og 2 er lavet i nye udgaver, der fremstår mere præcise og uddyber hvilke
opgaver der er tale om, ligesom ikke relevante opgaver er skrevet ud af dokumentet.
I bilag 3 er der ikke foretaget ændringer.
De væsentligste punkter i bilag 1 og 2 er:
 Pkt. vedr. brandhaner.
Her skal der tages en politisk beslutning om ejerskabet og udgiften til brandhanerne.
I forbindelse med sammenlægningen blev der ikke taget en konkret beslutning om
hvem der ejer brandhanerne, men indføjet en passus i bilag 1, hvoraf det fremgår at
beredskabet skal foretage brandhanekontrol og reparationer. Til dette blev der afsat et
mindre beløb i budgettet.
Der skal tages en beslutning om beredskabet har ejerskabet af brandhanerne og dermed også udgiften til udskiftninger og evt. nedlæggelser af brandhanerne. Der er her
tale om en stor og væsentlig udgift i årene der kommer og som der ikke er afsat økonomi til.
Eller om ejerskabet skal tilhøre kommunerne og dermed også udgiften til at nedlægge
og udskifte brandhanerne.
 Pkt. vedr. beredskabsplaner her er opgaven præciseret.
 Pkt. vedr. beskyttelsesrum er uddybet. I tilknytning hertil skal der senere laves en
forventningsafstemning med den enkelte kommmune om det fremadrettede omfang af beskyttelsesrum.
 Pkt. præcisering af beredskabets opgave ved farligt affald på kysten samt omkring miljøvagt. RKSK varetager idag selv opgaven med kystsanering, punktet er
derfor flyttet i bilag 2 og dermed ikke en opgave der er overdraget til selvstændig
varetagelse af beredskabet. Aftale omkring miljøvagt varetager kommunerne selv
og er derfor på samme måde flyttet til bilag 2. Præcisering af praksis.
 Pkt omkring fyrværkeri, så det fremgår af vedtægterne, at det er en opgave, der
er overdraget til selvstændig varetagelse af beredskabet.
 Pkt vedr. modtagelse af alarmer fra søtelefoner og radiooperatør for kommunens
rådhusvagt er slettet, da ingen kender til opgaven.
 Pkt vedr. skorstensfejere er beskrevet i bilag 2. Idag har beredskabet kontakten
til skorstensfejerne, men økonomi mv. ligger i kommunerne. Kan ikke overdrages
til
selvstændig varetagelse.

Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at reviderede vedtægter fremsendes til godkendelse i byrådene og herefter til orientering i Ankestyrelsen
Beslutning
Godkendt med ændring i bilaget fsva. brandhaner. Driftsomkostninger afholdes af
BRMV og anlægsudgifter af ejerkommunerne.
"Beredskabslovens § 15. Sørge for tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, j.fr. den risikobaserede dimensionering af Beredskabet.
Forestå tilsyn og eftersyn af brandhaner en gang årligt. Foranledige mindre reparationer udført.
Generelt afholdes driftsomkostninger til brandhaner af Brand & Redning MidtVest herunder
udskiftning af enkeltstående defekte brandhaner. Rådgive i forbindelse med opsætning af brandhaner i nye udstykningsområder og ved ændring af lokalplaner.
For anlægsomkostninger gælder det, at etablering af nye brandhaner og nedlæggelse af eksisterende, herunder også i tilfælde af behov for flytning af en brandhane fx i forbindelse med byggemodninger og ændrede vejforløb, at omkostningen afholdes af den enkelte kommune. Driften
overdrages herefter til Brand & Redning MidtVest"
Vedtægtsudkastet fremsendes til godkendelse i ejerkommunerne og herefter til Ankestyrelsens orientering.
Bilag
 Udkast til reviderede vedtægter BRMV 2021

 

 

2. Indsats til El- og hybridbiler

Sagsnr.: 14.01.00-G01-1-21 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Det hastigt stigende antal el- og hybridbiler sammen med et hastigt antal stigende batterianlæg gør, at beredskabet skal forholde sig til en ændring i dimensionering og materiel
for fremadrettet at kunne levere en forsvarlig indsats mod disse hændelser. Indsats ved
brand i lithiumbatterier i såvel biler, lastbiler, busser og øvrige transportmidler som i
større batteripakker vil udfordre beredskabet.
Sagsfremstilling
Beredskabsstyrelsen udgav i februar 2021 et temahæfte, som bl.a. redegør for de udfordringer disse indsatser kan give, ligesom det anbefaler materiel og uddannelse hos
de kommmunale redningsberedskaber.
Det må forventes, at der i de kommende år, i forbindelse med den grønne omstilling, vil
være en stigning i antallet af indsatser, hvad angår brande i elbiler. Men også antallet af
andre transportmidler, som busser og færger, samt lagring af strøm fra vedvarende
energikilder forventes at stige. En sådan stigning forventes også i forhold til vindmøller
og solcelleanlæg på bygninger. Siden 1. januar 2019 har BRMV haft 127 udkald til ild i
biler, lastbiler og busser heraf de 113 til biler.
Generelt skaber brande i batterier andre udfordringer end traditionelle brande. Der er
tale om et væsentligt større vand- og tidsforbrug på selv simple brande, en markant
nedsat indsatstid for røgdykkerne, hvilket betyder behov for flere folk til opgaveløsningen. Endvidere er der behov for nyt materiel i kombination med materiel der findes i forvejen i beredskabet og et markant større behov for uddannelse på alle niveauer.
Brand & Redning MidtVest har analyseret det umiddelbare behov for, at kunne lave en
forsvarlig førsteindsats med de nuværende kendte risici. Vi har påbegyndt videreuddannelse af personalet, men er ikke i mål. Derudover mangler opdatering af materiellet.
Der er dels behov for at investere i løsninger, der kan sikre nedkøling af batterier i
brand, da genantændelse af branden flere timer og endda dage efter, at branden i første omgang har været slukket kan opstå. Dels er der behov for løsninger til håndteringen af selve branden, som kan være kraftigere, selvforstærkende, med højere temperatur og ukontrolleret i højere grad.
Ikke alle stationer har brug for samme udstyr, men især risikoen ved brand i bygninger,
særligt parkeringskældre som ikke tåler den massive varmeudvikling er i fokus. Dels er
der behov for materiel, der kan dæmpe strålevarmen og dels er der behov for udstyr,
der kan fjerne det brændene objekt fra bygningen. Heri er der indtænkt mulighed for
assistance fra naboberedskaber så kun det nødvendige udstyr findes i eget beredskab.
Det anbefales at anskaffe store specialudviklede brandtæpper til alle stationer, som kan
dæmpe strålevarmen, således bygningen kan modstå branden i længere tid og der er
tid til evt. at afvente specialudstyr længere væk fra. Derudover at investerere i specielt
isoleret værktøj til alle stationer til brug ved arbejde med høj spænding. Måleudstyr til

måling af den meget giftige brandrøg, der opstår ved brand i lithiumbatterier. "Rulleskøjter" der gør det muligt at trække køretøjer ud fra bygninger, specielt udviklede dyser/sprinklere, der kan indsættes under eksempelvis lastbiler, busser og større batteripakker til vedvarende køling i mange timer.
Derudover anbefales det at investere i en vandtæt container til eksempelvis nedsækning og køling af batteripakker og biler. Der laves i den forbindelse aftale med miljøgodkendt sted, der kan tage imod containeren inden det udbrændte kan endeligt bortskaffes.
Der investeres i første omgang ikke i containertrækker og kran, som det forventes at
kunne fremskaffes via samarbejdsaftaler og intern rokering i beredskabet, men der er
brug for en form for medbringertruck eller anden robot/bæltekøretøj der kan trække
brændende objekter væk.
Midler til den interne uddannelse og det øgede ressourcetræk findes i beredskabets
egen økonomi, mens investering i materiellet forudsættes bevilliget ekstraordinært.
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at det indstillede beløb bevilliges og de nødvendige investeringer foretages
Beslutning
Godkendt. Der indgåes leasingaftale over 5 år med kommuneleasing, hvor ejerkommuners kommunale tilskud tilsvarende forhøjes i perioden første gang i 2022.

3. Beredskabskommissionsmøder i 2022

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der skal planlægges møder for 2022
Sagsfremstilling
Forslag til Beredskabskommissionsmøder i 2022
Mandag den 7. februar kl. 9 -11
Mandag den 2. maj kl. 9 – 11
Mandag den 12. september kl. 9 – 11
Mandag den 28. november kl. 9 -11
Møderne afholdes på brandstationen i Herning
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at mødeplanen godkendes
Beslutning
Godkendt

4. Budgetopfølgning

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning for første halvår af 2021 som fremlægges på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2021 er på 49.400.170 heraf 39.771.240 som kommunalt tilskud fra ejerkommunerne.
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet som uddybes på mødet.
Sammenfattende forventes det, at budgettet for 2021 viser et mindreforbrug på 980 tkr.
som primært skyldes at planlagte vedligeholdelsesomkostninger udskydes til 2022, indtægter fra salg af grund ikke bruges før 2022/2023 samt udskudte leasingudgifter til
2022.
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at budgetopfølgningen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Q2 kommission

5. Beredskabsdirektøren orienterer

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabsdirektøren orienterer om emner fra driften
Sagsfremstilling
 Resultat på fællesudbud af brandbiler
 Rekrutteringssituationen
 Åbent hus 4. september
 Sensommerfest 8+9. oktober
 Efteruddannelse af brandsynsmedarbejdere
 Større eller særlige indsatser siden sidst
- Naturbrande Skjern
- Færdselsuheld og brand i El-bil 15/6
- Lejlighedsbrand Herning 25/6
- Feriecenter Hvide Sande 10/8
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt. Herunder blev der orienteret om aktuel status på PFOS sagen fra Korsør,
som har afstedkommet forlydender om undersøgelse af øvelsespladsen i Stauning
sammen med 144 lignende steder.

6. Næste møde

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes, torsdag den 2. december 2021 på
brandstationen, H. P. Hansens Vej 112B, Herning.
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at dato for afholdelse af næste møde tages til efterretning
Beslutning
Godkendt. Herefter en opfordring til at se på fremtidige møders form og indhold