Kommisionsmøde 12-09-2017

Luk alle
Åben alle

1. Halvårsstatus for 1. halvår

Sagsnr.: 14.00.05-A21-1-13 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der foreligger halvårsstatus for 1. halvår af 2016 for Brand & Redning Midtvest.
Sagsfremstilling
I det følgende oplistes en status for 1. halvår af 2016. En opdatering på selskabsdannelsen og igangværende projekter, herunder hvad der er hhv. helt eller delvist gennemført.
 Juridisk oprettelse af selskabet samt registrering i CVR, SKAT mv. er gennemført
 Oprettelse af bankforbindelse, netbank, nemkonto, rettighedsflow mv.
 Tilretning og endelig godkendelse af vedtægter i Statsforvaltningen
 Nye slukningsområder er udarbejdet, således nærmeste enhed afsendes (fri disponering). Disse er implementeret i eget område
 Falckkontrakt er genforhandlet på nye vilkår gældende for hele området og implementeret
 Hjemtagelse af driften på samtlige køretøjer i området inkl. Falck ejede køretøjer
er gennemført
 Hjemtagelse af driften af SINE udstyr samt brandhaneeftersyn er gennemført
 Nyt økonomisystem (Navision) er udvalgt, systemet er opsat, medarbejdere oplært og systemet er i drift
 Administrationsaftale på IT, Løn, moms mv. med Herning Kommune er udarbejdet og implementeret
 Udarbejdelse af nyt logo og designlinje for selskabet og implementering på biler,
tøj, brevpapir mv. er gennemført
 Ny hjemmeside og Facebookprofil er oprettet med diverse link til borger- og virksomhedshenvendelser mv. er gennemført
 Nye uniformer er valgt og implementeringen er gradvist gennemført
 Landsdækkende netværksgrupper etableret og igangsat
 Afholdelse af grunduddannelse og funktionsuddannelse i eget regi er gennemført
første gang
 Projekteret og ordret ny indsatslederbil, miljøbil, køkkentrailer, nye hurtige slukningsenheder og nye tanksprøjter til selskabet
 Påbegyndt konvertering af gammelt materiel hos de frivillige til nyere udstyr
 Ny strategi for frivilligenheden er udarbejdet, implementering påbegyndes i efteråret 2016
 Nyansættelse af bogholder, mekaniker og lærling er gennemført
 Ny MED aftale er forhandlet og nyt MED-udvalg er valgt og første møde afholdt.
Uddannelse er planlagt til oktober 2016
 Ejerstrategi for selskabet er udarbejdet og godkendt
 Samarbejdsaftale med byggesagsafdelingerne er udarbejdet og implementeret
 Forsikringsudbud er gennemført og nye forsikringer tegnet og implementeret
 Omregistrering og syn af alle køretøjer er gennemført
 Idriftsættelse af pumpetrailere og flexbil hos de frivillige i Herning er gennemført

Ny indsatslederbil samt miljøvogn i Herning er opbygget og idriftsat
 Igangsat Droneprojekt og uddannelse af flere dronepiloter
 Juridisk overdragelse af bygninger til selskabet er delvist gennemført, mangler de
sidste detaljer og udstykning i Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern
 Indledende drøftelser med frivillige og deltidsfolk i Herning om sammenlægning
på stationen i Herning
 Drøftelser om salg af Beredskabsgården i Herning. Køber fundet, der er enighed
om pris og betingelser, men underskrift mangler
 Meddelelse til udlejer om overtagelse af lejemål på brandstationen i Herning og
igangsat opdeling i ejerlejligheder, opmåling, udarbejdelse af vedtægter mv.
 Undersøgelse af fremtidig vagtcentralløsning er igangsat
 Nye indkøbsaftaler forhandlet
 Undersøgelse af ny station/bygninger til Lem
I det kommende halvår arbejdes der videre med:
 Endelig godkendelse af Risikobaseret dimensionering
 Endelig flytning af Frivillige i Herning fra Beredskabsgården til stationen
 Fraflytning af Beredskabsgården
 Brandstationen i Bording udbydes til salg
 Fri disponering i grænseområder til naboberedskaber
 Uddannelse af Holdledere i Herning Kommune til tekniske ledere
 Uddannelse i ny skæreslukker i Herning og idriftsættelse
 Uddannelse og idriftsættelse af nye køretøjer i Tarm, Hvide Sande, Engesvang,
Skjern, Herning
 Udarbejdelse af anlægskartotek
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt

2. Brandsyn

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Inge Jonsson
Sagsresume
Status pr. 9. august på gennemførte brandsyn:
RINGKØBING-SKJERN 61%
IKAST-BRANDE 37%
HERNING 52%
I ALT 50%
Sagsfremstilling
På årets første 7 måneder er der på tværs af kommunerne gennemført halvdelen af
brandsynene. Brandsynene er ikke procentuel ligeligt fordelt på grund af andre prioriteringer.
Den ene af beredskabets brandsynsfolk, har været udlånt til Herning Kommunes byggesagsafdeling i tre måneder i første halvår, hvorfor mængden af gennemførte brandsyn
ligger lidt under, hvad der normalt kan gennemføres i tidsrummet.
En vis del af brandsynsobjekterne i Ikast-Brande Kommune er ikke længere synspligtige
eller virksomheden er lukket. Omfanget afklares i løbet af september måned.
Alle lovpligtige brandsyn forventes gennemført.
Som følge af sammenlægningen arbejdes der stadig med, at udligne de nuancer, der
har været i sagsbehandling og tilsyn på tværs af de tre kommuners beredskaber. Dette
sker både ved interne møder og ved samarbejdsmøder med kommunerne. Her tilstræbes at tage ”det bedste” fra hver af kommunerne.
Der er siden sidste kommissionsmøde udstedt ét forbud i forbindelse med et brandsyn.
Forbuddet var mod brug af et ulovligt etableret kontor i en produktionsvirksomhed, hvor
der hverken var flugtvej eller redningsåbning. Kontoret var placeret i en industrihal.
Da kontoret endnu ikke var taget i brug medførte forbuddet, at virksomheden skulle søge om den nødvendige byggetilladelse, inden de kunne anvende lokalet.
En medarbejder ved BRMV er indkaldt som vidne i en verserende sag fra 2015 om
ulovligt fyrværkerioplag. Sagen er fra Ikast-Brande Kommune og omhandler ulovlig op-

bevaring af en større mængde fyrværkeri. Sagen er berammet til den 7. november 2016
ved Retten i Herning.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

3. Ændring af lovgivning

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Pr. 1. juli er der sket ændringer omkring brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn.
Sagsfremstilling
Ændringrne er følgende:
1. Højlagre samt andre lagre med brandfarligt oplag, der tidligere skulle sagsbehandles af beredskabsmyndigheden, er flyttet over i byggelovgivningen, og skal
således sagsbehandles af kommunernes bygningsmyndighed. Skønsmæssigt
drejer det sig for hele BRMV’s område om 15-25 sager årligt.
2. Opstilling og anvendelse af forsamlingstelte, midlertidige campingområder samt
salgsområder ved byfester, sportsarrangementer og lignende, er flyttet over i
byggelovgivningen. Disse sager skal fremadrettet sagsbehandles af kommunernes bygningsmyndigheder. Det drejer sig skønsmæssigt om 30-40 sager årligt i
hele BRMV’s område.Hovedargumentet for overflytning af områderne har været,
at borgerne og virksomhederne skulle opleve en forenklet sagsbehandling og for
lagerbygningernes vedkommende, en lempelse af kravene til brandsikkerheden.
Der er afholdt møde mellem BRMV og de tre kommuners byggemyndigheder
den 26. august med henblik på overdragelse af opgaver og erfaringer samt aftale
om bistand i forbindelse med sagsbehandling.
I øvrigt kan beredskabsmyndigheden fortsat med hjemmel i Beredskabsloven
fastsætte vilkår for afholdelse af særlige arrangementer. Det kan eksempelvis
være større dyrskuer.
3. Der er nu i ny brandsynsbekendtgørelse åbnet for, at beredskabet efter konkrete
vurderinger kan fastsætte andre terminer for visse typer af brandsynsobjekter.
Nogle objekter kan synes knap så hyppigt, mens andre helt kan udgå.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

4. Status fra operativ afdeling

Sagsnr.: 14.01.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er pr. 1 juli indført nye slukningsgrænser i BRMV’s område. Det betyder, at der
overalt afsendes nærmeste relevante slukningsenhed uagtet kommunegrænserne. I
efteråret arbejdes der videre med nabokommunerne ift. også her, at indføre den fri disponering.
Sagsfremstilling
Antallet af udrykninger til dato ligger på niveau med foregående år. Dog har sommerperioden i uge 28-32 i Herning været usædvanlig stille med kun 6 udkald.
I Ringkøbing-Skjern Kommune har der været et voldsomt færdselsuheld med 3 omkomne og 2 dødsbrande i første halvår.
Af større hændelser har der i første halvår været indsats ifm. installationsfartøjet
”SeaWorker”s forlis ud for Hvide Sande, 2 større kemikalieudslip i Videbæk og 1 større
gårdbrand ved Gludsted.
Derudover har vi deltaget i en større havmiljøøvelse udfor Hvide Sande med det samlede nationale beredskab involveret.
RingkøbingSkjern
Herning Ikast-Brande
Antal udkald i alt 208 220 161
Heraf udkald til ABA 59 78 43
Antal dødsbrande 2 0 0
Antal omkomne i trafikken
3 0 0
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

5. Budgetopfølgning 1/1-2016 til 1/8-2016

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
For perioden 1. januar til 1. august 2016
*1 - Omsætning:
I beløbet er indeholdt de første 3 kvartalers acontobetalinger fra ejerkommunerne. Der
mangler 4. kvartals aconto på 3.336.000,- samt 2 kvartalers afregning for brandteknisk
byggesagsbehandling på i alt 204.000,-. Derudover almindelig omsætning fra værksted,
kursus, slukkerservice mv. Den budgetterede omsætning forventes at holde.
*2 – Personaleomkostninger
Herunder er dækket helårlig forudbetaling på Falckkontrakter på i alt 18 mio. Korrigeret
herfor er forbrugsprocenten på 55%.

*3 – Lokaleomkostninger
Herunder er der forudbetalt husleje for 9 måneder på brandstationen I Herning. Korrigeret herfor er forbrugsprocenten på 53,4%.
*4 – Autodrift
Der er i første halvår brugt en del midler på nyanskaffelser til materiel og nyindkøbte
køretøjer. Derudover er der betalt 75% af leasingforpligtigelserne for 2016.
*5 – Administrationsudgifter
Indeholdt i beløbet er forudbetalt administrationsaftaler for 2016 på ca. 450.000 samt
vagtcentralaftaler for 200.000 korrigeret herfor er forbrugsprocenten på 55,8%.
Generelt:
Der er i 1. halvår 2016 afholdt ekstraordinære etableringsomkostninger på ca. 335.000.
Uniformer 100.000, opsætning af Navision 90.000, regnskabsassistance, advokat og
mægler 125.000, grafiker 20.000.
Forbrugsprocent pr. 1/8 ligger på 56% korrigeret for helårlige betalinger, hvilket er tilfredsstillende. Budgettet forventes overholdt.
Der er igangsat udarbejdelse af skabelon for økonomi- og ledelsestilsyn som pt. drøftes
med revisor.
I det omfang der dannes revisorrapporter gennem året, fremsendes disse til Kommissionen.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt

6. Strategi for frivillige

Sagsnr.: 14.00.07-A00-10-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er i samarbejde med de frivillige udarbejdet ny fælles strategi for alle frivillige i
BRMV. Strategien er udlagt som en 5 årig plan, der skal skabe større samhørighed mellem de 2 enheder, styrke robustheden og understøtte den risikobaserede dimensionering i det samlede beredskab.
Sagsfremstilling
Strategien skal endvidere underbygge arbejdet med at rekruttere flere frivillige til beredskabet og udvikle enhederne på tværs. Samtidig skal strategien gøre det mere klart,
hvilke opgaver de frivillige tænkes at skulle kunne udføre fremadrettet. Implementeringen af strategien påbegyndes i efteråret 2016.
Der er udvalgt 4 hovedområder i samarbejde med de frivillige med tilhørende ny organisering, som der konkret arbejdes med og som vil styrke enhederne såvel uddannelsesmæssigt om materielmæssigt.
Hovedområderne er:
- Forplejning, indkvartering og logistik
- Førstehjælp
- Pioneer (klima, vandforsyning mv.)
- Kommunikation
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Kent Falkenvig ønskede ordlyden "Frivilligenheden vil bestå af en professionel styrke"
ændret, så ordet professionel ikke figurerer.
Strategien er efterfølgende omskrevet, og den nye tekst kan ses i vedhæftede bilag.
Bilag
 Strategi 2016-2021

7. Aftalebrev revisor

Sagsnr.: 14.00.05-A21-1-13 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Revisor har fremsendt aftalebrev til orientering og underskrift i Kommissionen.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at aftalen underskrives
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Aftalebrevet fremsendes til underskrift hos Lars Krarup og Dennis Flydtkjær, hvorefter
det fremsendes til revisor
Bilag
 Aftalebrev

8. Status på ejendomme og arealer

Sagsnr.: 14.06.00-G10-1-16 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der foreligger status på overdragelse af bygninger til Brand & Redning MidtVest.
Sagsfremstilling
Brandstationen i Skjern:
Bygningen skal overdrages til selskabet. Der mangler kun få detaljer inden det sker endeligt. Ringkøbing-Skjern arbejder på opgaven.
Øvelsesområde Stauning:
Området er udmatrikuleret og forventes overdraget til selskabet snarligt. RingkøbingSkjern arbejder på opgaven.
Beredskabsgården Ringkøbing:
Området er udmatrikuleret og forventes overdraget til selskabet snarligt. RingkøbingSkjern arbejder på opgaven.
Station Lem:
Der er tale om et lejemål som selskabet har overtaget. Bygningens beskaffenhed og
størrelse modsvarer ikke kravene til en brandstation i 2016 og der er ikke mulighed for
en tilpasning af de eksisterende faciliteter. Der mangler således toiletforhold, omklædning og større garage for, at imødekomme krav fra bl.a. arbejdstilsynet.
Det er forsøgt via lokale kræfter og mægler, at finde andre egnede lokaler i byen, dog
uden at finde noget brugbart. Der er fra lokal side tilbudt et stykke jord, hvor der kan
opstilles en pavillionløsning med tilhørende garage centralt i byen, hvilket er en god,
økonomisk og fleksibel løsning. Der arbejdes videre med denne løsning.
Station Sdr. Felding:
Stationen er overdraget endelig til selskabet.
Station Herning:
Lejemålet er overdraget til selskabet. Der er givet meddelelse til udlejer med ønske om
køb pr. 31/12-16 jf. sidste kommissionsmøde. Landmåler har igangsat opmåling mv.
mhp. opdeling i 2 ejerlejligheder med fællesområder. Oplægget skal herefter fremsendes til KPC Ejendomme for accept.
Beredskabsgården i Herning:
Ejendommen er endeligt overdraget til selskabet. Ejendommen er udbudt til salg og interesseret køber er fundet. Der er afholdt forhandlingsmøde med Forsvarets Bygningstjeneste den 29/8-16, hvor der er opnået enighed om pris, betingelser og overtagelsesdato (31/12-16). BRMV overtager jordstykke ved siden af brandstationen, som fremlagt
på tidligere kommissionsmøde.

Brandstationen i Bording:
Ejendommen er udbudt til salg og afhændes såfremt salgsprisen jf. tidligere kommissionsmøde kan indfries.
Depoter Grøddevej og Præstelunden i Ikast-Brande Kommune:
Der har tidligere været opmagasineret materiel på de to adresser. Ejendommene eller
lejekontrakter er ikke overdraget til selskabet og der er påbegyndt flytning af depoterne.
Præstelunden er tømt og Grøddevej forventes tømt i løbet af efteråret.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

9. Kommissionsmøder i 2017

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Datoer for afholdelse af kommissionsmøder i 2017 skal planlægges. Der forslås følgende datoer:
Mandag den 6. marts kl. 9.30-10.30 i Herning
Mandag den 8. maj kl. 9.30-10.30 i Aulum
Mandag den 18. september kl. 9.30-10.30 i Brande
Mandag den 11. december kl. 11.00-13.00 i Ringkøbing
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at møderne afholdes jf. ovenfor
Beslutning
Mødedato ændret.
Første kommissionsmøde afholdes 6. marts kl. 9.30 - 10.30 i Herning

10. Næste møde

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes mandag den 12. december 2016 kl.
10.30 på brandstationen, Bjergevej 24, 7280 Sdr. Felding.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at tidspunktet for næste møde tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
 Tema

11. Leasingudgifter

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der blev på mødet fremlagt opfølgning på leasingbudgettet. Der blev oprindeligt godkendt en leasingramme på 12 mio. i byrådene. Rammen kan ikke overholdes på grund
af en kombination af tilvalg og ændrede priser fra leverandører i forhold til det budgetterede.
Den budgetterede årlige leasingydelse overholdes dog uden problemer.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at overskridelsen på 363.947 kr. godkendes
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Overskridelsen på 363.947 kr. forelægges byrådene til orientering.