Kommisionsmøde 05-05-2021
1. Godkendelse af regnskab
Sagsnr.: 14.00.13-G01-1-17 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
I det følgende fremlægges årsregnskabet 2019 for Brand & Redning MidtVest samt revisionsberetning og årsrapport.
Regnskab 2019 er nu revideret og klar til fremlæggelse for kommissionen. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Beretning om revision af årsregnskabet samt et med revisionspåtegning forsynet årsregnskab skal afgives i så god tid, at det senest 31. maj kan forelægges beredskabskommissionen til godkendelse. Beredskabskommissionen træffer beslutning om revisionens eventuelle bemærkninger.
Regnskabet for 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen.
Det godkendte årsregnskab med revisionens påtegning fremsendes herefter til interessentkommunerne
Sagsfremstilling
I 2019 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på 47,97 mio. kr. fordelt med
37,75 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 10,2 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.
De samlede driftsudgifter i 2019 har været på 47,9 mio. kr. hvoraf personaleudgifter og
kontrakt med Falck udgør de to største poster med hhv. 16,6 mio. kr. og 17 mio. kr.
Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 61 t.kr.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at regnskabet, revisionsberetning og årsrapport godkendes og fremsendes til interessentkommunerne.
at mindreforbruget i 2019 overføres
Beslutning
Godkendt
Bilag
Regnskab2019 endelig
BRMV Revisionsberetning
2. Budgetopfølgning
Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 1. april 2020.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2020 er på 48.321.583 heraf 38.801.210 som kommunalt tilskud.
Sammenfattende forventes det at budgettet for 2020 overholdes
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
Budgetopfølgning 310320
3. Beredskabschefen orienterer
Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabschefen orienterer om status fra den daglige drift
Sagsfremstilling
Korte emner til Beredskabskommissionens orientering herunder:
- Større indsatser siden sidst
- Marius Pedersen
- Skjern Papirfabrik
- Covid-19
- Krisestabe
- Stigning i sagsbehandling og ansøgninger
- Udsættelse af brandsyn, uddannelse, kursus
- Implementering af frigørelsesværktøj
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
4. Næste møde i Beredskabskommissionen
Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes torsdag den 10. september 2020, på
brandstationen H. P. Hansens Vej 112, Herning.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at dato for næste møde i Beredskabskommissionen tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt