Kommisionsmøde 02-05-2022

Luk alle
Åben alle

1. Introduktion til Brand & Redning MidtVest

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Jævnfør tidligere beslutning, er der på årets første to møder planlagt med ca. 1 times
introduktion af Brand & Redning MidtVest. Første møde omhandlede en generel introduktion.
Her på andet møde omhandler det hhv. det operative område med tilhørende
sideaktiviteter og myndighed og forbeyggelsesafdelingens virke.
Sagsfremstilling
På mødet gives en introduktion til arbejdet i afdelingerne, med mulighed for dialog og
spørgsmål.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at introduktionen tages til efterretning
Beslutning
Orienteringen tages til efterretning

2 Lukket punkt: Fremtidig drift

3. Regnskab 2021

Sagsnr.: 14.00.13-G01-1-17 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
I det følgende fremlægges årsregnskabet 2021 for Brand & Redning MidtVest sammen
med revisionsberetning og årsrapport.
Regnskab 2021 er nu revideret og klar til fremlæggelse for kommissionen. Årsregnskabet
udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem.
Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Beretning om revision af årsregnskabet samt et med revisionspåtegning forsynet årsregnskab
skal afgives i så god tid, at det senest 31. maj kan forelægges beredskabskommissionen
til godkendelse. Beredskabskommissionen træffer beslutning om revisionens
eventuelle bemærkninger.
Det godkendte årsregnskab med revisionens påtegning fremsendes herefter til orientering
til interessentkommunerne
Sagsfremstilling
Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og løbende
forvaltningsrevision. Regnskabet for 2021 har ikke givet anledning til bemærkninger
af betydning for revisionspåtegningen.
Som fastlagt i de faglige standarder for forvaltnings- og juridisk-kritisk revision gennemgår
revisionen over en 5 årig periode en række fast definerede emner, som en del af
den samlede revisionsproces. i 2021 har revisionen foretaget juridisk-kritisk revision af
gennemførte salg og fastsættelsen af taksten herfor samt forvaltningsrevision omkring
aktivitets- og ressourcestyring i forhold til aktiviteten. Dette har ikke givet anledning til
bemærkninger
I 2021 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på 52 mio. kr. fordelt med 39,7
mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 12,3 mio. kr. fra faktureringen af
opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.
De samlede driftsudgifter i 2021 har været på 50,8 mio. kr., hvoraf personaleudgifter og
kontrakt med Falck udgør de to største poster med hhv. 19,6 mio. kr. og 17,5 mio. kr.
Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 1,2 mio.
kr.
Som redegjort for på tidligere kommissionsmøder har driften i 2021 været præget af
Covid-19 situationen, som medfører at planlagte vedligeholdelsesomkostninger udskydes
til 2022 på samme vis, som indtægterne fra salg af grund ikke bruges før
2022/2023.

Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at Regnskabet, revisionsberetning og årsrapport godkendes og fremsendes til interessentkommunerne.
Underskrift foretages elektronisk via fremsendt mail fra BDO efter
mødet.
at Mindreforbruget for 2021 overføres til driften i 2022
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Årsrapport 2021
 BRMV Årsregnskab 2021
 BRMV Revisionsberetning nr. 6 år 2021

4. Budgetopfølgning

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. marts 2022. Der foretages en nærmere gennemgang
af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2022 er på 52.010.991 heraf 40.842.636 som kommunalt tilskud. Derudover
er der i budgetopfølgningen medtaget, at mindreforbruget for 2021 overføres og
benyttes som tidligere forudsat til bygningsvedligehold under "lokaleomkostninger".
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet som uddybes på mødet.
Sammenfattende forventes det at budgettet for 2022 overholdes
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt
Bilag
 Q1 2022

5. Beredskabsdirektøren orienterer

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabsdirektøren orienterer om status på den daglige drift
Sagsfremstilling
Korte emner til Beredskabskommissionens orientering herunder:
- Større indsatser siden sidst
- Beach Bowl
- Naturbrande
- Sirene Vildbjerg
- Donation af branddragter til Ukraine
- Driften hos Falck
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt

6. Næste møde i Beredskabskommissionen

Sagsnr.: 14.00.03-P35-1-22 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen finder sted mandag den 12. september 2022,
kl. 9 -11.
Bemærk mødet afholdes på Politigården, Stationsvej 74, Holstebro.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at mødetidspunktet tages til efterretning
Beslutning
Godkendt