Kommisionsmøde 18-09-2017

Luk alle
Åben alle

1. Valg af formand og næstformand

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Formanden orienterer om valg af formand og næstformand for de kommende perioder.
Sagsfremstilling
Det har i sammenlægningsfasen været aftalt, at formandsposten for beredskabskommissionen i første periode skulle varetages af Ikast-Brande Kommunes borgmester.
Første periode slutter 31. december 2017. Næstformandsposten har i indeværende periode ikke været udpeget.

Det har ikke været beskrevet, hvem der skal varetage formandsposten i årene efter.
Jævnfør vedtægternes § 6.7, vælges formanden blandt borgmestrene.
Ifølge vedtægterne er hvervet som medlem af beredskabskommissionen 4 år og ophører den 31. december i år for valg til de kommunale råd. Dog er perioden for medlemmerne af første kommission begrænset til 31. december 2017 eller til den nye kommission har konstitueret sig.

For at sikre en glidende overgang i kommissionens arbejde, er det besluttet, at formandsposten bestrides efter nedenstående model:

1.periode 2016-2017:
- Formand: Ikast-Brande
- Næstformand: ej valgt

2. periode:
- Formand: Herning
- Næstformand: Ringkøbing-Skjern

3. periode:
- Formand: Ringkøbing-Skjern
- Næstformand: Ikast-Brande

4. periode:
- Formand: Ikast-Brande
- Næstformand: Herning

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

2. Budgetopfølgning

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 1. august 2017. Der foretages en nærmere gennemgang af de væsentligste indtægts- og udgiftsområder på mødet. Budgettet for 2017
er på 41.218.090 heraf 36.031.090 som kommunalt tilskud.

Budgettet ventes overholdt.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

3. Status på operativ afdeling


Sagsnr.: 14.01.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Inge Jonsson
Sagsresume
I det følgende gives en status fra det operative område
Sagsfremstilling
Flere gange i første halvår har styrker fra flere stationer været indsat til samme hændelse og på tværs af kommunegrænserne med stor succes. Dette både ved store brande,
men også ved miljøuheld i området. Ledelsesmæssigt har der ved flere lejligheder været indsat ekstra ledelsesstøtte, skadestedsleder og rykket rundt på ressourcerne for at
opretholde beredskabet intakt samt for at styrke indsatsledelsen - også her på tværs af
kommunegrænserne.

Vores skæreslukker har med succes været brugt ved flere brande. Særligt ved en industribrand i silo/høj bygning viste den sit værd. Ved branden ville der uden skæreslukkeren have været brug for mange ressourcer og mandskab for at løse opgaven i 90 meters højde. Også ved lejlighedsbrande og ved brand i indrejsecenter har skæreslukkeren været indsat med succes.

Under EM i landevejscykling i Herning, har vi stillet med ledelsesressourcer alle 5 dage
til bemanding af KST og LBS.

Antallet af udrykninger til dato ligger på niveau med foregående år, dog en anelse lavere i enkelte områder. Opgjort pr. 1. august ser tallene således ud:

RingkøbingSkjern
Herning Ikast-Brande
Antal udkald i alt 158 213 134
Heraf udkald til ABA 37 83 45
Antal dødsbrande 0 0 0
Der har ikke været dødsbrande i området ÅTD.

Af større og mere specielle hændelser kan nævnes:

4/4: Større industribrand Hodsager

23/4: Større naturbrand ved Trehøje, ca. 60 hektar

28/4: Væltet tankvogn med 37.000 L diesel ved Ringkøbing

2/5: Større naturbrand ved Borris, ca. 300 hektar

6/6: Større naturbrand ved Borris ca. 150 hektar

6/6: Lynnedslag med brand til følge i 4 huse ved Hoven

2-6/8: EM i landevejscykling
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

4. Status på forebyggende afdeling

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
I det følgende gives en kort status over den forebyggende afdelings aktiviteter. Alle lovpligtige brandsyn forventes gennemført.
Sagsfremstilling
Afdelingen har siden medio maj været berørt af en langtidssygemelding af en medarbejder, som endnu ikke er vendt tilbage. I samme periode har en anden medarbejder
været sygemeldt i fire uger pga. planlagt operation samt en medarbejder udlånt til byggesagsafdelingen i 3 måneder.

Dette har medført et stort pres på afdelingen og betydet, at behandling af byggesager
har taget længere tid end normalt, skønsmæssigt 1-2 uger.
Det forventes, at vi er tilbage til normal sagsbehandlingstid, uagtet den manglende
medarbejder.

Afdelingen er pt. bl.a. involveret i byggesagsbehandlingen af Bestsellertårnet, hvilket er
en ressourcekrævende sag. Samtidig arbejdes der med bl.a. sagsbehandling af sygehusbyggeriet, Mascot og tilsvarende komplicerede byggerier.

Status på brandsyn er, at der er gennemført 393 brandsyn ud af 733 svarende til 54 %.
Gennemførelse af brandsyn vil blive prioriteret højt resten af året og alle lovpligtige
brandsyn forventes gennemført.
De påtænkte kampagner i samarbejde med kommunernes ældreområde er udsat.

Denne sommer har været den første sæson for byfester og lignende arrangementer,
hvor det har været kommunerne, der har givet formel tilladelse til arrangementet på
baggrund af beredskabets vejledning og udtalelse. I samarbejdsgruppen for BRMV og
kommunerne er det aftalt, at kommunerne overvejer, om den igangværende sæson har
givet dem tilstrækkelig rutine i behandling af disse sager, således sagerne kan behandles alene ved kommunen og derved spare en arbejdsgang. Dette vi blive drøftet på et
senere samarbejdsmøde.

Der er pt. ikke noget nyt om certificeringsordningen som træder i kraft 1. januar 2018
med en overgangsperiode på 2 år. Tidligst i slutningen af september, forventes det, at
der vil blive en smule mere klarhed over konsekvenserne for beredskabets sagsbehandling.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

5. Evalueringsrapport for brandkadetter i Danmark

Sagsresume
Den uafhængige organisation Økonomer Uden Grænser, har set nærmere på projektet
og udgivet en rapport der synliggør de økonomiske gevinster ved brandkadetprojektet.

Brandkadetter i Danmark er støttet af TrygFonden og VELUX FONDEN i 2014-2018.
Brandkadetter i Danmark (BiD) tilbyder en brandkadetuddannelse til unge i alderen 10
til 18 år, hvor brandmænd gennem en blanding af teori og praksis underviser de unge i
forskellige brandmandsfaglige discipliner. Formålet er at give særligt unge med udfordringer fornyet tro på sig selv gennem succesoplevelser, hvilket reducerer de negative
effekter, som følger af de udfordringer de kæmper med til dagligt. Oven i dette følger
sidegevinster som bedre rekruttering af frivillige til beredskabet samt en reduktion i antallet af hærværksbrande. Brand & Redning MidtVest har hold kørende i både Herning
og Ringkøbing.

Analysen giver et forecast på den samfundsøkonomiske værdi af Brandkadetter i Danmarks indsats med udgangspunkt i år 2017. Over en femårig periode genererer projektet en samfundsøkonomisk gevinst på over 28 mio. kr., hvilket betyder at for hver krone,
der investeres i projektet, får samfundet 7 kr. igen.
Værdien inkluderer øget selvtillid og højere gennemførselsgrad af 9. klasse for kadetterne, færre sager hos kommunens børne- og ungeafdeling, færre elever i AKT- og
specialundervisningstilbud, flere frivillige i beredskabet samt færre hærværksbrande.
Det har ikke været muligt at inkludere alle effekter i analysen, bl.a. grundet manglende
viden om de mere langsigtede effekter, eftersom projektet stadig er ungt. Det drejer sig
bl.a. om foranstaltninger for kadetterne, efter de fylder 18 år, mindre kriminalitet samt
mere uddannelse og højere beskæftigelse for kadetterne. Med de udeladte effekter in
mente kan resultatet betragtes som en nedre grænse for den faktiske værdi af BiD’s
indsats.
Sagsfremstilling
Projektet Brandkadetter i Danmark (BiD) har eksisteret siden 2014 med det oprindelige
formål at nedbringe antallet af hærværksbrande samt reducere chikane af indsatspersonel verbalt såvel som fysisk. Undervejs i udviklingen har projektet vist sig at være
langt mere vidtrækkende.

Projektet har aktuelt medvirket til, at kunne lukke 4 sager ved center for børn og forebyggelse i Herning Kommune og aktuelt medført rekruttering af 2 frivillige. Derudover er
der talrige tilbagemeldinger om øget selvtillid, unge der fungerer bedre socialt og fagligt.

Foruden at have brand- og kriminalitetsforebyggende sigte har brandkadetkorps på
tværs af landet vist sig at være både et lærings- og socialt projekt, der rummer sårbare
unge i en grad, som folkeskolen kan have svært ved, uden at det stiller krav om særlige
pædagogiske evner til brandmændene.
Rummeligheden opstår i det faglige fællesskab, som de unge inviteres ind i, hvor der
kan udvikles gensidig respekt, forståelse og udviklingsmuligheder mellem de unge og
brandmændene. Et brandkadetkorps er dog ikke kun et socialt projekt. Det er også et
lærings- og inkluderende projekt, der dels har til formål at støtte børn og unge i alderen
10 til 18 år i at blive kompetente og ansvarlige medborgere, og en sidegevinst har vist
sig at være, at kadetterne fortsætter som frivillige i beredskabet. Dermed er der grobund
for, at projektet også kan anses som værende en rekrutteringsplatform til beredskabet.
Et brandkadetforløb strækker sig normalt over 24 uger, hvoraf den første halvdel er et
grundforløb, mens den sidste del er et praktikforløb. De unge undervises af brandmænd, der som udgangspunkt ikke kender de unges baggrund i modsætning til de lærere, pædagoger og socialrådgivere, som de unge ellers møder.

Kadetterne lærer forskellige brandmandsfærdigheder såsom slukning af mindre brande,
røgdykning, førstehjælp samt generel viden om brandsikkerhed. Derudover lærer kadetterne også at efterleve det såkaldte “brandmandskodeks”, der indebærer, at man giver
hånd, holder øjenkontakt, adlyder ordrer og møder til tiden.

Når kadetterne er færdiguddannede fortsætter de i brandkadetkorpset, hvor de vedligeholder og udvikler deres beredskabsfaglige kompetencer. Når de fylder 16. eller 18 år
kan de overgå til det frivillige beredskab og påbegynde grunduddannelsen til brandmand.
Et brandkadethold består af 12 unge, hvor minimum halvdelen af de unge har udfordringer. Hvert beredskab, der er en del af BiD, uddanner årligt 2-3 hold brandkadetter.
Det forventes, at der er uddannet 576 brandkadetter i løbet af 2015-2017.

Der er ikke fundet finansiering til at fortsætte projektet i Herning endnu, men der arbejdes med en løsning i samarbejde med Herning Kommune senere på måneden, således
projektet kan videreføres når fondsmidlerne slipper op ved årets udgang. Derudover er
søgt om midler fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje på 100.000 til
medfinansiering i Ringkøbing.

Der er endvidere aftalt møde med Ikast-Brande Kommune, som har vist interesse for
projektet.

Der er udsigt til at brandkadetprojektet kan videreføres dækkende alle tre kommuner
såfremt finansieringen falder på plads. Afklaring på økonomien til at videreføre projektet
i 2018 forventes på plads i oktober måned.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Der skal arbejdes videre med at finde finansiering af projektet.
Bilag
• Den samfundsøkonomiske værdi af Brandkadetter i Danmark
• ØUGrapport, infografik

6. Kommissionsmøder i 2018

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Inge Jonsson
Sagsfremstilling
Datoer for afholdelse af kommissionsmøder i 2018 skal planlægges. Der foreslås følgende datoer:

Mandag den 19. marts 9.30-11.30 i Videbæk

Mandag den 7. maj kl. 9.30-11.30 i Ørnhøj

Mandag den 1. oktober kl. 9.30-11.30 i Nr.Snede

Onsdag den 20. december kl. 11.00 - 13.00 i Tarm
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at møderne afholdes jf. ovenfor
Beslutning
Første og sidste møde flyttes til tidligere og er nu følgende:


Mandag den 29. januar 9.30-11.30 i Videbæk
Mandag den 7. maj kl. 9.30-11.30 i Ørnhøj
Mandag den 1. oktober kl. 9.30-11.30 i Nr.Snede
Mandag den 12. november kl. 9.30 - 11.30 i Tarm


Datoerne godkendes på første møde i den nye kommission.

7. Beredskabschefen orienterer

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsfremstilling
- Uheld med båd
- Status på vagtcentralsammenlægning
- Nyt fra ejerforeningen H. P. Hansens Vej 112
- Åbent Hus 2. september i Herning
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

8. Næste møde i Beredskabskommissionen

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes mandag den 11. december kl. 11.00
- 13.00 i Ringkøbing.

Chefen for Brand og Redning indstiller,
at dato for næste møde tages til efterretning
Beslutning
Næste møde afholdes mandag den 11. december kl. 10-12 og ikke som planlagt kl. 11-
13.
Bilag
• Tema - Orientering ved Operativ afdelingsleder Lars Stensbjerg vedr. uddannelseskrav til brandfolkene mm