Nu lukker 112 appen

112 appen, som mange allerede har installeret på deres smartphones, lukkes nu ned. Dette sker fordi 98% af alle telefoner i dag har mulighed for at kunne fortælle vagtcentralen hvor opkaldet kommer fra. Dette system kaldes AML (Advanced Mobile Location). og aktiveres automatisk når der ringes 112. Denne nye teknologi er samtidigt mere præcist og kræver heller ikke noget fra brugeren. Det hele sker automatisk og sikrer at vagtcentralen hurtigt og nemt kan sende den hjælp der er behov for. Det betyder altså at når du har brug for hjælp, så ringer du bare 112 uden at anvende appen. Du kan også derfor allerede nu slette appen fra din telefon, hvis din telefon opfylder kravene herunder.

AML er standard på Android-telefoner med version 4.0 (lanceret i 2011) eller nyere. På iPhones skal det være version iOS 13.3 (lanceret i 2019) eller nyere. Det er kun iPhones 6S eller nyere, der kan installere 13.3-softwaren. Smartphones af ældre dato, der ikke har de førnævnte versioner, kan ikke gøre brug af AML.