Hvad er det nu vi laver??

De kommende måneder vil du kunne møde os rundt omkring i alle 3 kommuner. Du lægger sikkert ikke mærke til de brandhaner der står mange steder, men det gør vi. Vi vil her i efteråret udføre vores årlige service på alle brandhaner. På den måde sikrer vi os, at de virker og at vi kan stole på at de kan levere vand, hvis uheldet skulle være ude. Vi beklager på forhånd hvis der opstår gener, disse kan være rødt eller grumset vand. Vi anbefaler at lade vandet løbe i kort tid, så bliver det som normalt igen. Arbejdet udføres af en lang række af vores dygtige folk, så tag godt imod dem derude.

Vi har i vores slukningsområde over 2000 brandhaner, som indgår i vores daglige beredskab. Dette er med til at sikre borgernes sikkerhed, og redde dyrebare værdier. Derfor afsætter vi ressourcer til at tjekke brandhanerne årligt.

Det arbejde der bliver udført i denne runde, er at tjekke om brandhanen virker, kan åbnes, og at den er 100% i orden. Vi sikrer også at den er klar til den kommende vinterperiode med frost og sne.

Vi indsamler data på den enkelte brandhane. Disse data er bla. vandmængde og tryk, som anvendes i analyse arbejdet omkring forsyningssikkerheden, samt om der skal ændres i placering og antal af brandhaner. Vi registrerer samtidigt den korrekte GPS-placering, så vores indsatsledere og brandfolk hurtigt kan finde brandhanen på vores elektroniske kort.